Indhold

29.04.11 16:30

Hvor finder du information om opdatering af blanketter?

KL’s blanketstandarder findes i blanketoversigten, der er tilgængelig via KL.dk/Blanketter. Opdateringer og nyheder om blanketter og blanketbrug findes i nyhedsbrevet BlanketNyt og på hjemmesiden.

Opdatering af blanketter

KL vedligeholder blanketstandarderne, der danner grundlag for de blanketter, der anvendes i kommunernes daglige arbejde. Der ligger stort fagredaktionelt arbejde bag at sikre, at blanketterne overholder gældende lovgivning, afspejler administrativ praksis samt sikrer indsamlingen af nødvendige, korrekte og ensartede data.

Hjemmesiden

Opdateringer sker løbende, og nye samt reviderede blanketter publiceres på kl.dk ca. en gang ugentligt. Til enhver tid, kan du derfor finde de nyeste blanketter på KL’s hjemmeside under Service/Blanketter. Fra denne side kan du finde blanketter og eventuelle vejledninger under hvert blanketområde, som fx Aktiv beskæftigelsesindsats, Familiydelser m.fl. Under Blanketter på KL.dk bliver der også publiceret relevante nyheder for blanketområdet.

BlanketNyt

BlanketNyt er KL’s nyhedsbrev for blanketområdet, der udsendes ugentligt, når der publiceres nye og reviderede blanketter på KL.dk. I BlanketNyt kan du nemt og hurtigt følge med i eventuelle ændringer i blanketterne, samt få hurtig adgang til nyheder og opdateringer på blanketområdet. Du tilmelder dig BlanketNyt på  KL.dk/Vejledninger og værktøjer/Blanketter.

Opdatering af blanketter andre steder

Vær opmærksom på, at hvis kommunen har en blanketsystemleverandør eller har blanketterne integreret i et it-system, må det forventes, at opdateringerne først går igennem her nogle dage efter publiceringen i BlanketNyt.

KL’s blanketsamling

Blanketsamlingen vedligeholdes af KL og består af blanketstandarder, der kan bruges af kommunen til at udfyldning  på skærmen eller til printet. Der er adgang til blanketterne, hvis kommunen betaler licens til KL.

Se også

Blanketlicensen giver ret til at:

  • anvende blanketten, som de er
  • gøre blanketterne tilgængelig for borgere og virksomheder på kommunens egen hjemmeside
  • bruge blanketterne som skabelon til egenudviklede blanketter og breve
  • udvide blanketterne med tekniske funktioner, såsom autoudfyldning, optælling o. lign.
  • integrere blanketterne i kommunernes it-systemer
  • at lade 3. partsleverandører udarbejde dynamiske udgaver til fx web mv.

Spørgsmål vedrørende blanketter og blanketbrug kan sendes til KLBlanketgruppe@kl.dk.

Se også