BL og KL har i fællesskab udarbejdet en ny pjece om styringsreformen i den almene boligsektor. Pjecen ”Styringsdialog – et værktøj til samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer” giver en række værktøjer og ideer til, hvordan kommune og boligorganisation kan komme godt i gang med styringsdialogen.
Styringsreformen af den almene sektor lægger op til, at det fremtidige samarbejde mellem kommune og boligorganisationer skal være baseret på aftaler om fælles mål og rammer. Med en tættere dialog mellem kommune og boligorganisationer åbnes der dermed for i fællesskab at formulere målsætningerne for boligområderne.
Pjecen ”Styringsdialog – et værktøj til samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer” giver en række værktøjer og ideer til, hvordan kommune og boligorganisation kan komme godt i gang med styringsdialogen. Pjecen indeholder konkrete eksempler på samarbejder, som allerede er iværksat, og som forhåbentlig kan være til inspiration for det forestående samarbejde.
Pjecen findes under bilag til højre, og kan ligeledes rekvireres hos både Boligselskabernes Landsforening og KL.
Pjecen er udarbejdet i samarbejde mellem BL og KL.
Økonomien til styringsreformen
Det er mellem Socialministeriet og KL aftalt, at kommunerne får 12 mio. kr. samlet til at implementere styringsreformen. Profilen for DUT ser således ud:
| Mio. kr. |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
| Styringsreform |
4 |
4 |
3 |
1 |
Fra 2014 forudsættes styringsreformen at være udgiftsneutral for kommunen.
De i alt 12 mio. kr. skal bruges til at implementere den nye reform, herunder den nye styringsdialog, hvor kommuner og boligorganisationer forpligtes til at holde et møde hvert år.