Mange kommuner oplever store udfordringer i forbindelse med såvel budgetlægningen som budgetopfølgningen på det specialiserede socialområde. KL har udarbejdet et notat med en tjekliste til budgettering på området samt en række eksempler på, hvordan nogle kommuner har arbejdet med målbare budgetteringsforudsætninger om pris og mængde
Kommunerne har på det specialiserede socialområde år for år oplevet betydelige budgetoverskridelser. Mange kommuner angiver som én blandt flere årsager til den manglende budgetoverholdelse, at budgetterne ikke altid er realistiske eller angiver pejlemærker for den fremadrettede styring. Udfordringen er på den ene side, at undgå et urealistisk lavt budget, der ikke tager højde for den faktiske udvikling på området. På den anden side må det heller ikke give plads til en fortsat udgiftsvækst på området, og dermed ikke kunne fungere som styringsværktøj.
Erfaringen er, at vejen udenom de to faldgruber går via et budget, der hviler på klare og målbare budgetforudsætninger. De kommuner, der har arbejdet mest med udvikling af forudsætninger i forbindelse med budgetlægningen, finder det afgørende for budgetopfølgningen, at der er klarhed om, hvilke budgetforudsætninger der ligger til grund for de afsatte midler. Og at det står klart, hvilke aktiviteter og handlinger, der er forudsat, for at budgettet overholdes.
KL har i et notat samlet erfaringer fra kommunerne. Notatet indeholder en tjekliste, der kan bruges til at tage en temperaturmåling på kommunens budgettering af området, og på hvorvidt budgettet fungerer som styringsredskab. Udover tjeklisten indeholder notatet en række konkrete eksempler på, hvordan nogle kommuner arbejder med målbare forudsætninger om priser og antal, hvordan dette kan gøres fordelt på enkeltydelser, og hvordan forudsætningerne kan indgå i budgetopfølgningen.
Notatet findes via linket til højre