Her finder du blanketter i KL's licensblanketordning.
Privatpersoner og virksomheder anbefales at bruge henholdsvis borger.dk og virk.dk, alternativt egen kommunes hjemmeside, som indgang til blanketter, da kommunerne via de fællesoffentlige portaler og egne hjemmesider tilbyder mere dynamiske løsninger.
Er du blevet omdirigeret til KL's hjemmeside fra en af disse hjemmesider, skyldes det evt. tekniske problemer på disse, og du kan da anvende KL's udgave af blanketterne.
Spørgsmål
Privatpersoner og virksomheder skal rette spørgsmål om blanketterne og sagsbehandlingen direkte til egen kommune.
Kommunale sagsbehandlere med spørgsmål til blanketterne kan skrive til: KLBlanketgruppe@kl.dk. Husk at angive KLE nr. (evt. KLJ nr.) og blanketid. (fx dp201).
Electronic Exchange of Social Security Information (EESSI)
EU har iværksat projekt EESSI til elektronisk udveksling af sociale data i forbindelse med social sikring inden for EU. Projektet skal være fuldt implementeret i maj 2012.
EU-forordningerne, som EESSI skal understøtte, er trådt i kraft per 1. maj 2010, og i den forbindelse har KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Pensionsstyrelsen i uge 19 udsendt nye versioner af e-blanketterne. Blanketterne skal bruges, indtil EU færdiggør datamodeller til det nye system.
Når EU er færdig med datagrundlaget til det digitale system, vil der blive udsendt nye blanketter (Structured Electronic Documents - SED-blanketter). Disse papirblanketter skal fungere i overgangsfasen, indtil systemet er klar til at blive sat i drift (maj 2012).
Der vil blive udarbejdet vejledninger til de dokumenter, der er relevante for kommuner og regioner, når de alle foreligger i en dansk udgave.
Indtil videre foreslår Indenrigs- og sundhedsministeriet, at kommuner/regioner der modtager et SED vedrørende sygehjælp (fx S072 vedrørende registrering, S016 vedrørende ændring eller ophævelse af registrering, eller S067 vedrørende refusionstakster) svarer ved at sende en kopi af SED'et sammen med den tilsvarende E-blanket med udfyldt afsnit B.
Ministeriet rådgiver om besvarelse af SED'ere ved brug af E-blanketter på servicetelefon tlf.nr. 72 26 94 90. Åbningstiden er 9.00 - 14.00.
Som del af EESSI vil borgere kunne få et Personbåret Dokument (PD) til dokumentation for deres rettigheder. På nuværende tidspunkt har KL modtaget de første af disse PD'ere vedrørende sygesikring. Se nederst i listen over blanketter.
Personbåret Dokument (PD)
Se mere informaion om brugen af PD-blanketterne i ministeriets vejledning og i ministeriets nyhedsbreve.