Indhold

kl.dk > Vejledninger og værktøjer > Politisk Forum 2010 – Teknik- og Miljøkonference

Konference

Politisk Forum 2010 – Teknik- og Miljøkonference

Politisk Forum er KL's årlige konference på teknik- og miljøområdet. Konferencen afholdes i 2010 den 28. og 29. april i Odense Congress Center. Konferencens tema er RUM for kommunale ambitioner. Klimaaftaler, vand- og naturplaner, trafik, byudvikling og det åbne land. De næste 4 år byder på mange store og spændende opgaver for kommunerne. Opgaver der kræver indsigt og politisk mod. Opgaver der giver og kræver rum for kommunale ambitioner.

Tradition

Politisk Forum er en årlig tradition og vi glæder os til at byde nyvalgte kommunalpolitikere velkommen. Der er store forventninger fra alle sider til jeres performance på teknik- og miljøområdet. Derfor mødes vi, diskuterer, videndeler og skaber netværk for at styrke hinanden og kommunerne.

RUM for kommunale ambitioner

Kommunernes opgaver på teknik- og miljøområdet er en væsentlig del af danskernes velfærd. Kort sagt er I dem, der skaber rammerne om borgernes hverdag. Men når I som kommunalpolitikere skal kunne skabe resultater skal der være rum for kommunal politikudvikling. Det gælder i forhold til det råderum, som statens giver jer og i forhold til etablering af samarbejdsfora med borgere, erhvervsliv  og på tværs af kommuner. Overskriften for dette års konference er derfor ”RUM for kommunale ambitioner”.

Hvem kommer?

Vi glæder os til igen i år til at invitere kommunalpolitikere, embedsmænd, rådgivere og interesseorganisationer til en inspirerende debat om et bredt udsnit af de mange kommunale udfordringer på teknik- og miljøområdet.

Hvornår og hvordan?

Konferencen afholdes den 28. og 29. april 2010 i Odense Congress Center. Du kan tilmelde dig konferencen via linket til højre. På konferencen har du mulighed for at deltage i to temamøder og én udflugt. Hvornår og hvordan? Her til højre kan du finde link til nærmere beskrivelse af temamøderne og programmet. 

Angående bustransport

Der er arrangeret gratis bustransport for deltagerne fra Odense Congress Center til de udvalgte hoteller i Odense by kl. 01.00, når festen slutter på konferencens første dag.

Målgruppe

Vi glæder os til igen i år at se både politikere, embedsmænd, rådgivere og interesseorganisationer.

Hvornår

28. - 29.04.10

Sted

Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · 5220 Odense SØ

Pris

Se priser under 'Yderligere information'.

Tilmeldingsfrist

19.04.10

Betalingsform

Fakturering af konferencegebyret vil ske fra KL umiddelbart efter konferencen.

Yderligere information

Pris pr. deltager fra kommuner: 4.295,00 kr. ekskl. moms. Efter den 1. april 2010 er deltagerprisen 4.540,00 kr. ekskl. moms.

Pris for øvrige deltagere: 5.150,00 kr. ekskl. moms. Efter den 1. april 2010 er deltagerprisen 5.395,00 kr. ekskl. moms.

Prisen inkluderer ikke hotelværelse. Tilmeldingen er bindende. Der er dog mulighed for at erstatte med en kollega, der ikke i forvejen er tilmeldt.









KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes