Afdelingschefen havde svært ved at skjule sin irritation over, at det var hans souschef, der kom med guldkornene. Nu, efter ledermødet, generede det ham mest, at der blev ved med at løbe svedperler ned fra tindingen. Det var ellers startet med god stemning og fællesskab.
Direktøren havde været i god form med oplægget "Effektivisering 12". Det var endnu engang nødvendigt at skære i budgetterne. Men – som direktøren slog fast: "Vi er alle i samme båd. Direktionen har besluttet, at vi som samlet ledergruppe står på mål med effektiviseringskataloget.
Som musketererne i Ulvedalene er det "en for alle og alle for en". Vi skal se det økonomiske behov som en anledning til at gennemføre forandringer i organisationen. Vi skal lægge op til udviklingsorienterede effektiviseringer!"
Men så havde souschefen bedt om ordet og var gået i gang med at problematisere direktørens rationale. Hun ønskede det bøjet i neon, hvordan effektiviseringer og udvikling kan kædes sammen.
Hun undrede sig over, hvordan man kan effektivisere, når man hverken kan dokumentere indsats eller effekt. Hun gik i kødet på, om det nu også er rigtigt at ville forandring, når der trods alt er så meget, der fungerer. Hun advarede mod at bruge flosklen udvikling, uden at ledergruppen gjorde sig klart og meldte ud, hvorfra man kommer, og hvor man er på vej hen.
En sagte mumlen fra resten af forsamlingen tydede på, at den ene halvdel synes, hun var for meget, mens den anden halvdel mest havde lyst til at klappe.
Afdelingschefen havde sympati for reaktionerne i begge lejre. Souschefen eksponerede sig selv unødigt! Men det værste var, at hun dybest set havde ret: Der var en risiko for, at floskelgeneratoren ville køre "udviklingsprogrammet" nok en gang.
Igen risikerede man et effektiviseringskatalog, funderet på kviksand, fordi ledelses-dokumentationssystemet var for svagt. Igen ville der være tale om skøn, fordi man ikke kunne sætte kroner og ører på digitaliseringens rationaliseringsvelsignelser. Og igen ville ledergruppen være henvist til at sukke "politiske beslutninger", når man kom til kort i diskussioner om prioriteringerne.