I 2009 har staten afsat 297,5 mill. kroner til byfornyelse i kommunerne. Ansøgningsfristen for midlerne er 1. februar.
I 2009 har staten afsat 297,5 mill. kroner til byfornyelse i kommunerne, hvoraf 50 mill. kr. er afsat til gennemførelse af områdefornyelse.
Kommunerne kan senest den 1. februar hvert år søge Velfærdsministeriet om at få andel i statens midler til bygningsfornyelse. Fordelingen mellem kommunerne sker på baggrund af objektive kriterier, som afspejler kommunens bygningsfornyelsesbehov. Kommuner der søger midlerne er garanteret en minimumstildeling på 0,2 mio. kr.
Statens midler til bygningsfornyelse kan anvendes bredt i private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger til:
-
Afhjælpning af installationsmangler, dvs. manglende wc, bad eller tidssvarende opvarmning i boligen
-
Vedligeholdelse og forbedring af nedslidte boliger opført før 1950.
-
Nedrivning af dårlige boliger
-
Forbedring af fri- og udenomsarealer
-
Kommunale udgifter i forbindelse med kondemnering af sundheds- og brandfarlige bygninger, herunder pga. skimmelsvamp
Det er vigtigt at være opmærksom på at:
-
Midlerne kan bruges til dårlige boliger uanset om disse ligger i byen eller på landet
-
Kommuner, der ikke søger statsmidler kan risikere at stå med hele udgiften til pligtmæssige byfornyelsesopgaver selv. F.eks. kan en beslutning om kondemnering af en bygning være forbundet med store udgifter til genhusning mv. for kommunen. Kommune vil gennem byfornyelsesmidlerne kunne få et statsligt tilskud til udgifterne.
-
Kommuner, der har brug for flere midler end tildelt, har mulighed for at lave aftale med andre kommuner om at overtage eventuel uforbrugt ramme derfra.
KL anbefaler som udgangspunkt alle kommuner at søge byfornyelsesmidler, da pengene altså bl.a. kan bruges til at dække kommunale udgifter i forbindelse med skimmelsvamp sager.
Få nærmere oplysninger om byfornyelsesloven og statens byfornyelsesmidler på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside www.ism.dk.