Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

03.11.08 12:44

Ændret den 01.06.09

Simon Spies Fondens klimapris

Simon Spies Fondens formand, Janni Kjær og Connie Hedegaard overrækker Simon Spies Fondens klimapris til den mest innovative og opfindsomme måde at spare på energien og kæmpe for klimaet. Med prisen følger en million kroner til klimaprojektet.

Fonden har i uddelingen af klimaprisen fokus på projekter der går nye veje og tænker innovative tanker i kampen for at nedsætte det globale CO2-udslip og mindske den globale opvarmning.

Kriteriet for prisen er, at den/de som vinder, enten skal stå bag et pilotprojekt, som kan hjælpes i produktion eller en allerede etableret idé, der har bidraget på en ny facon og gjort en forskel.

Ulla Røttger, direktør på Amagerforbrændingen, er formand for bedømmelseskomitéen, der desuden består af Preben Mejer, direktør for Innovation Lab, Poul Erik Morthorst, Senior Research Specialist på Risø, Christian Stadil, ejer af og bestyrelsesformand i Hummel International A/S og Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og tidligere vært på TV-programmet Viden Om.

Ansøgningsfristen er 15. januar 2009 og prisen vil blive uddelt medio februar. Ansøgning skal sendes til kemin@kemin.dk, mærket ”Simon Spies Fondens Klimapris”. Pengene uddeles af en komité udpeget af Klima- og Energiministeren. Overrækkelse vil ske medio februar 2009 af Klima- og Energiministeren sammen med komitéens formand.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Fuldmægtig Nina Holst, Departementet, tlf. 33 92 27 91, mail: ninho@kemin.dk

Pressesekretær Tore Keller, tlf. 41 33 94 72Formålsparagraf for Simon Spies Fondens klimapris: http://www.kemin.dk/Nyheder/formaalsparagraf.htm

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes