Med denne administrative information følger oversigt over de vejledende takster for skorstensfejerarbejde for 2010 og 2011.
De vejledende takster er fremskrevet med 3,06 %, og af takstbladet fremgår såvel taksterne for 2010 og 2011. Bemærk at priserne er eksklusiv moms.
Efter bekendtgørelsen om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder er det kommunalbestyrelsen, der skal fastsætte beregningsmåden for gebyrerne (taksterne) og gebyrstørrelsen mv. Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte at gebyrerne for skorstensfejerarbejdet opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter. Ydelsen skal da fremgå af et særskilt punkt på ejendomsskattebilletten. Skorstensfejeren betaler i givet fald kommunen for denne opkrævningsservice.
Sodposer og bortskaffelse af sod er ikke indeholdt i de vejledende takster for skorstensfejerarbejde. Det anbefales, at kommunen og skorstensfejeren indgår en skriftlig aftale om, hvorledes indkøb af sodposer og bortskaffelse af sod skal ske.
Taksterne findes i bilaget til højre.
Kontaktperson i KL
Anni Kær Pedersen, tlf. 3370 3241, e-mail: akp@kl.dk.