Innovation i de kommunaltekniske forvaltninger og offentlige forsyningsselskaber – i samspil med private virksomheder, videninstitutioner og branche netværk
Med projektet ønsker man at fastlægge 2-3 alternative strategier til forøgelse af kloaksystemets kapacitet.
Resultatet er rent teknologisk et idékatalog over de alternative muligheder – hvilke muligheder kender vi i dag (konceptbeskrivelser) for tilbageholdelse, forsinkelse og reduktion af regnvandet – men der sættes især fokus på innovationen i kendte løsninger, så resultaterne kan udvikles og så vidt muligt fremtidssikres, så krav relateret til klimaændringer, vandmiljøplaner, vandrammedirektiver indtænkes i løsningsforslagene.
Der vil blive lagt op til, at forskellige strategier kan afprøves som pilot-anlæg eller 1:1 i efterfølgende projekter.
Projektet er startet i januar 2008 og forløber over 2 år. Web-kataloget vil blive offentliggjort via 19k’s hjemmeside og kan frit benyttes af alle i afløbsbranchen.
Deltagerne i projektet er KU, Skov og Landskab, GEUS, Rørcenteret, Danva, Spildevandskomitén, Orbicon, Grontmij, Carl Bro, Rambøll, Nyrup Plast, Uponor, Wavin, Vejdirektoratet, Boringsfirmaet Brøker A/S, 19 kommuner, 4 forsyninger og Teknologisk Institut, som også er initiativtager til projektet