Medierne har den seneste tid bragt en række sager omkring kommunernes byggesagsbehandling af mobilmaster. Interessen er stor fra teleindustriens side for at få opsat antenner og master, således at sorte mobilhuller kan blive fortid. Borgerne, på den anden side, er usikre på, hvilken visuel betydning nyopsatte master vil få. KL giver, med udgangspunkt i kommunale erfaringer, inspiration til, hvordan den kommunale opgave omkring master og antenner kan gribes an.
Som inspiration til, hvordan opgaven med behandling af anmeldelse og ansøgning om opsætning af master og antenner er grebet an i en kommune, er her et link til Haderslev Kommunes Masteplan.
Haderslev Kommunes masteplan fra august 2011, kan sammen med det digitale kort anvendes af såvel branchen som interesserede borgere. Det er tanken, at materialet skal være dynamisk forstået på den måde, at det fortløbende tilrettes, når der vurderes et behov herfor. Det digitale kort søges fx ajourført automatisk, når der foretages ændringer på de temaer, der indgår i kortet.
Haderslev Kommune anvender masteplanen ved:
Konsulenthenvendelser, hvor der henvises til masteplanen og til hvilket materiale, der skal leveres, og hvornår der kan forventes landzonetilladelse og byggetilladelse.
Konkrete ansøgninger på nye master til at undersøge udfordringer/muligheder ved den konkrete placering og den videre sagsbehandling.
Haderslev Kommunes Masteplan kan findes via linket til højre.