KL har her samlet relevant materiale og et overblik over/link til de redskaber, som er til rådighed for kommunernes vindmølleplanlægning.
Den 25. april indgik KL og regeringen ved miljøministeren en aftale om den kommende udbygning af vindmøller frem til år 2012. Aftalen er en følge af Folketingets energiforlig i februar og konkretiserer kommunernes ansvar for at reservere arealer til vindmøller på i alt 150 MW i kommuneplanerne inden udgangen af 2011.
KL og By- og Landskabsstyrelsen har som opfølgning på aftalen beregnet nogle vejledende delmål for udbygningen af vindmøller for grupper af kommuner. Det er nu kommunernes opgave at aftale en proces for at opfylde målet om flere vindmølleudpegninger i kommuneplanerne. De første drøftelser herom finder sted i KKR-regi i juni måned.
I aftalen er omtalt, at kommuner der ønsker at løfte en relativ stor andel af det samlede mål – og som vil indarbejde vindmølleplanlægningen i kommuneplan 2009, kan søge om administrativ bistand til at løfte denne opgave. KL er på nuværende tidspunkt i dialog med By- og Landskabsstyrelsen om en udmøntning af dette.
Med udsendelsen af aftalen til kommunerne annoncerede KL og miljøministeren et borgmestermøde. Mødet er endnu ikke fastlagt, men der udsendes en invitation til borgmestrene inden sommerferien.
Vi har her samlet relevant materiale og et overblik over/link til de redskaber, som er til rådighed for kommunernes vindmølleplanlægning.
For yderligere information kan Christina Føns kontaktes på 3370 3332 eller cef@kl.dk.