Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

16.07.12 11:29

Ministre kaldes i samråd om randzoner

Ministre kaldes i samråd om randzoner
Tre V-folketingsmedlemmer kalder nu fødevareminister Mette Gjerskov (S) og miljøminister Ida Auken (SF) i samråd om de omstridte randzoner. Kortmaterialet holder ikke vand, mener de tre venstrefolk.

Venstres miljøordfører Henrik Høegh, næstformanden i Folketingets miljøudvalg Anni Matthiesen og fødevareordfører Erling Bonnesen kræver nu, at loven om randzoner udskydes til kortmaterialet er på plads og helt korrekt.

Se også

De kalder derfor de to ansvarlige ministre - fødevareminister Mette Gjerskob og miljøminister Ida Auken - i samråd onsdag den 29. august, hvor de to ministre også er blevet bedt om at redegøre for adgangsreglerne til randzonerne i regeringens randzonelovgivning.

Ifølge den nye randzonelov må der ikke dyrkes, sprøjtes eller gødes på ti meter brede arealer langs søer og vandløb. Omfanget af randzoner løber op til 50.000 hektar.

Frustrerede landmænd
Loven har mødt en del kritik fra frustrerede landmænd, der ikke har kunnet få klar besked om randzonernes placering. Foreningen Bæredygtigt Landbrug meddelte i sidste uge, at en gruppe større landmænd vil se stort på de nye regler. Desuden forbereder flere danske landmænd en retssag mod staten om de omstridte randzoner.

I sidste uge meddelte fødevareministeren, at kortmaterialet, der angiver randzonernes placering var på plads. Men de tre venstrefolk mener ikke, at materialet er korrekt nok.

”Fødevareministeren har sagt, at 94 procent af de indtegnede vandløb er korrekte. Det holder simpelthen ikke vand. Flere landboforeninger siger, at tallet ligger mellem 50-70 procent. Fødevareministerens udtalelser er utroværdige,” siger Anni Matthiesen i en pressemeddelelse.

Venstre mener ikke, at randzonerne skal gennemføres, før kortene er på plads og tidligst om et år.

Se også

”Det er i øvrigt vores opfattelse, at vi til den tid har mere intelligente alternativer til rådighed som fx drænfiltre, minivådområder, stenrev og muslinger. Sådanne alternativer ser vi hellere taget i brug i stedet for efterafgrøder og randzoner,” siger Henrik Høegh.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes