Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

13.01.11 10:40

Manglende oplysninger om ejerskifte fra Tinglysningsretten til ESR

Nogle kommuner modtager ikke oplysninger om alle ejerskift i kommunen fra Tinglysningretten. En mulig årsag er , at nogle oplysninger om ejerskifte sendes pr. brev til kommunens fysiske hovedadresse, og nogle steder ikke kommer videre herfra. For at undgå den situation bliver det fremover muligt for kommunen selv at bestemme, hvilken adresse brevet med de ændrede ejeroplysninger skal sendes til. Oplysningerne skal anvendes til opdateringer i Ejendoms- og Stamregisteret (ESR).

Sagen

Flere kommuner har  problemer  med  ejeroplysninger i Ejendoms- og Stamregistret, fordi  de ikke  modtager alle ændringer til oplysninger om ejerskifter fra e-tinglysningssystemet. Dette kan skyldes, at der ikke er en entydig identifikation af ejendommen, i de oplysninger E-tinglysningen har på ændringen. Det er aftalt, at Tinglysningsretten i stedet skal sendes disse oplsyninger manuelt, da de ikke kan behandles automatisk. Tinglysningsretten sender derfor  ejeroplysninger mv. for disse ejendomme ud til kommunerne hver 14. dag til manuel indtastning i ESR.

Tinglysningsretten sender disse ejeroplysninger pr. brev til kommunens fysiske hovedadresse. Det har tilsyneladende betydet, at disse oplysninger i nogle tilfælde ikke er kommet videre til  ESR sagsbehandleren. Derfor er et ejerskifte først blevet opdaget, når den tidligere eller nye ejer har rettet henvendelse til kommunen efter modtagelse af ejendomsskattebilletten eller anden materiale fra kommunen vedr. sin ejendom.

KL har været i dialog med Tinglysningsretten. Tinglysningsretten sender løbende breve til kommunerne, men får også en del henvendelser fra kommuner, der ikke modtager disse breve.

For at sikre, at alle oplysninger om ejeskifte registreres i ESR, er det nu aftalt med Tinglysningsretten, at kommunerne skal have mulighed for at angive om breve med ændringer til ejeroplysninger, til manuel indtastning, skal sendes til en anden adresse. Hvis kommunen ønsker, at ændringer til  ejeroplysninger, der ikke overføres automatisk, sendes til en anden adresse end kommunens hovedadresse, kan der rettes henvendelse til Tinglysningsretten på e-tl-002@domstol.dk med angivelse af den nye adresse.    

Hvis du vil vide mere

Du kan desuden løbende læse yderligere om e-tinglysningen på www.tinglysningsretten.dk

Kontaktperson i KL

For spørgsmål vedrørende denne informationsskrivelse kontaktes vicekontorchef Pia Færch på pah@kld.dk eller 3370 3111.


 

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes