Kommunernes Industrinetværk 2012 lanceres med afholdelse årets første netværksmøde i Middelfart onsdag den 25. januar 2012. På mødet skal bl.a. drøftes hvilke konsekvenser EU's IE Direktiv får for virksomhedsreguleringen.
Kommunernes Industrinetværk henvender til ledere og medarbejdere, der arbejder med industriregulering. Kommunernes Industrinetværk er et nyt netværket, der holdt sit første etablerende møde i november 2011, under navnet Kommunernes Netværk for Virksomhedstilsyn. Ved netværket opstart i 2011 var 35 kommuner allerede medlemmer. Forhåbentligt forsætter denne gode opbakning med netværkets 2012-lancering.
Tema for mødet den 25. januar 2012
Med implementeringen af EU's IE Direktiv i foråret 2012 vil der blive gennemført en række ændringer af det grundlag kommunerne administrerer på. Lovforslaget, Miljøstyrelsen har sendt i høring, introducerer især bemyndigelser til at lave ændringer i en række underliggende bekendtgørelser. De væsentligste bekendtgørelser for kommunerne vil være en ny tilsynsbekendtgørelse, godkendelsesbekendtgørelsen, husdyrbekendtgørelsen samt VOC bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen fortæller på dette netværksmøde om IE Direktivet og hvad det bringer af ændringer indenfor godkendelses- og tilsynsarbejdet, herunder krav til digitalisering. I workshops arbejder vi i mindre grupper, hvor vi drøfter ændringerne og hvilke muligheder, vi ser for at udvikle og effektivisere arbejdet, når bekendtgørelserne er i spil.
Program offentliggøres snarest muligt via www.kl.dk/industrinetvaerk.
Mødet afholdes hos Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart.
Tilmelding
Hermed er det muligt for netværkets medlemmer at tilmelde sig mødet. Det foregår via følgende link. Er din kommune endnu ikke tilmeldt netværket i 2012 foregår dette her. Husk at der er separat tilmelding til hhv. deltagere til netværksmødet og tilmelding af kontaktperson til selve netværket. Læs mere herom på hjemmesiden for KL’s netværk på teknik- og miljøområdet. Her findes også priser og vilkår for medlemskab af Kommunernes Netværk. Ligeledes kan man også se hvem der indtil videre har tilmeldt sig netværket.
Håber at se jer i Kommunernes Industrinetværk 2012!