Med kommunalreformen har folkevalgte i kommuner og regioner fået en nøglerolle som drivende kræfter i den lokale og regionale udvikling.
Af Erik Fabrin, formand for KL, og Bent Hansen, formand for Danske Regioner
I alle dele af Danmark summer det for tiden af foretagsomhed og engagement. De nye kommuner og regioner er sammen med vækstforaene og mange andre gode lokale og regionale kræfter er netop nu i gang med at planlægge, hvordan mulighederne for vækst og udvikling kan udnyttes bedst muligt.
Med reformen har regering og folketing givet de folkevalgte i kommuner og regioner en nøglerolle som drivende kræfter i den lokale og regionale udvikling. Kommuner og regioner har fået forskellige opgaver, men en fælles mission – at igangsætte lokalt og regionalt forankrede initiativer, der skal medvirke til at skabe vækst og udvikling.
Kommuner og regioner har fået flere nye redskaber, der skal benyttes fuldt ud, når vi skal løfte dette fælles ansvar.
For det første er der de seks regionale vækstfora, som allerede tyvstartede arbejdet i 2006. Her er repræsentanter fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter sammen med kommuner og region allerede blevet enige om ambitiøse regionale erhvervsudviklingsstrategier, som nu skal omsættes til handling.
I alle strategierne er der naturligt lagt vægt på nogle af de udviklingsfaktorer, som vi ved er afgørende for den regionale vækst: Uddannelse, innovation, iværksætteri osv.
Til gengæld er svaret på udfordringerne ikke ens, men tager udgangspunkt i områdets specifikke vilkår og muligheder. Der er også i hver enkelt strategi taget højde for nogle af de særlige problemer og potentialer, som den enkelte region rummer.
I kommuner og regioner håber vi, at de partnerskabsaftaler, som hvert vækstforum for tiden forhandler med regeringen, også vil afspejle dette to-delte fokus. Dels ved at sikre, at de lokale og regionale parter bidrager til regeringens globaliseringsstrategi. Og dels ved at sikre statslig opbakning på områder, hvor statslige forhold og ressourcer kan forbedre mulighederne for at udnytte den enkelte regions særlige udviklingspotentialer.
Det andet nye redskab, vi har fået, er de fem nye regionale væksthuse. Kommunerne er nu ansvarlige for den regionale erhvervsservice og er i hver region ved at tilrettelægge, hvordan den skal indrettes for at skabe et samlet og højt kvalificeret tilbud til iværksættere og vækstvirksomheder.
Også her spiller sammenhæng og samarbejde en stor rolle. Der skal etableres en rollefordeling i forhold til den service til virksomhederne, som den enkelte kommune også fremover kan forventes at levere.
Den videre formidling i forhold til private rådgivere og forskellige statslige myndigheders tilbud og specialiserede rådgivning skal også indtænkes. Og endelig skal der sikres den bedst mulige gensidige sammenhæng i forhold til vækstforums regionale erhvervsudviklingsstrategier.
For det tredje er regioner og kommuner lige nu i gang med at udarbejde den regionale udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan er en nyskabelse, som første gang skal udarbejdes i 2007. Det er en spændende proces, hvor vigtige samarbejdsrelationer mellem region og kommuner skal tage form.
Den regionale udviklingsplan er noget ganske andet end regionplanen. Udviklingsplanen handler ikke om myndighedsudøvelse men er et strategisk dokument, der peger fremad.
Derfor er det et mål med udviklingsplanen, at den bliver et resultat af en fælles indsats i kraft af et bredt samarbejde med de mange regionale og lokale aktører. Hvis planen skal gøre en forskel, så skal den udstikke mål for den regionale udvikling, som der er et bredt ejerskab til.
Den regionale udviklingsplans indhold og proces er ikke grundigt beskrevet i planloven. Det betyder, at der er plads til regional forskellighed og til at finde løsninger, som er tilpasset regionale styrker, ønsker og udfordringer.
Derfor er det vigtigt, at kommuner, vækstforum, beskæftigelsesråd, uddannelsesinstitutioner og andre aktører i regionen bidrager og går i dialog. En plan, der udtrykker de mange aktørers fælles ønsker og interesser, vil styrke ejerskabet til - og interessen for - den regionale udvikling og stille kommuner og regioner stærkere i forhold til statslige myndigheder og landsplanlægningen.
Metodefriheden omkring planens udformning betyder, at der skal træffes bevidste valg om, hvilke temaer den regionale udviklingsplan skal stille skarpt på. Der kan arbejdes med temaer som fx natur, miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur eller infrastruktur. Eller indfaldsvinklen kan være tværgående temaer som f.eks. bæredygtighed eller globalisering.
Den regionale udviklingsplan er en oplagt mulighed for den enkelte kommune til at overveje sin egen regionale rolle. Sideløbende med udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan er kommunerne jo travlt optagede af at udarbejde kommuneplanstrategier. Vi skal forstå at udnytte de potentialer, der ligger i de parallelle processer.
Netop kommuner og region sidder sammen med nøglen til at skabe rammerne for de løsninger, som passer til de regionale forhold. Det er vigtigt, at planen har et målrettet fokus på udvalgte strategiske indsatsområder med afsæt i den enkelte regions udviklingsmuligheder. Det vil gøre planen til en platform for at varetage fælles, regionale interesser.
Det er vores indtryk, at det de allerfleste steder går rigtig godt med at få samarbejdet mellem kommuner, region og deres mange samarbejdspartnere til at fungere. Fx indgår kommunale medarbejdere i de regionssekretariater, som betjener vækstforum.
Men det er ingen hemmelighed, at det er en stor udfordring at få alle de nye samarbejdsprocesser til at fungere og ikke mindst hænge sammen på kryds og tværs. Men det er et generelt vilkår for alle de fusions- og fornyelsesprocesser, der følger i kølvandet på struktur- og opgavereformen.
I den forbindelse er det vigtigt at minde om, at også staten skal gøre sit hjemmearbejde ved at skabe sammenhæng i de nationale vækst- og udviklingspolitikker på tværs af ministerier og sektorområder. KL og Danske Regioner har en stærk fælles interesse i, at det sker på en måde, der åbner mulighed for at understøtte regionale og lokale strategier.
Kommuner og regioner skal inddrages så tidligt i de nationale processer, at sammenhængen kan skabes, inden de statslige intentioner er udmøntet i regler, programmer og puljer. Den historiske mulighed for reelt at få skabt sammenhæng mellem indsatsen for vækst og udvikling lokalt, regionalt, nationalt og i forhold til den EU-finansierede indsats bør vi arbejde sammen om at udnytte fuldt ud.
*************************************************
Kronikken bringes i denne uge i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner
KL og Danske Regioner har sammen netop udgivet pjecen ”Regional Udvikling – et fælles ansvar”.