Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

05.10.12 10:47

Udfordringer med klimatilpasning nåede Christiansborg

Udfordringer med klimatilpasning nåede Christiansborg

Fra venstre: Biolog Anders Christensen, Odense Kommune, Biolog og projektleder Gunilla D. Ørbech, Assens Kommune, Miljøsagsbehandler Jacob Buch-Andersen, Ringsted Kommune og Chefkonsulent Susanne Skov-Mikkelsen, Københavns Energi

KL, tre kommuner og et forsyningsselskab mødtes onsdag med miljøordførerne Torben Hansen (S) og Henrik Høegh (V). Der var klimatilpasning på dagsordenen.

Formålet med mødet på Christiansborg var at overrække en række budskaber til de to ordfører fra Venstre og Socialdemokraterne, som KL og kommunerne havde udformet på KL’s Klimatilpasningscamp i juni.

Se også

Samtidig blev der givet et aktuelt stemningsbillede af kommunernes arbejde med klimatilpasning og de udfordringer, der opleves lokalt.

Der blev tænkt højt, og der blev tænkt i løsninger. Der var en stor nysgerrighed fra de to ordførere, der ivrigt spurgte til kommunernes erfaringer, knasterne og de skæve ideer. Der blev ikke lagt skjul på, at der også på Christiansborg er en oplevelse af, at vi nationalt og lokalt står over for en kompleks problemstilling.

Hvem skal gøre hvad?
KL og kommunerne overrakte tre centrale budskaber, som de to ordførere flittigt noterede side om side med de gode lokale eksempler, som satte konkrete billeder på udfordringerne.

Se også

For det første efterspørger kommunerne klare rammer og en tydelig rollefordeling: hvem skal gøre hvad? Kommunerne har helt konkret brug for redskaber til at styre forsyningsselskabernes implementering af klimatilpasningsplanen. I mange tilfælde arbejder kommunalbestyrelsen og selskabets bestyrelse rigtig godt sammen.

Men der er undtagelser, og her skal kommunalbestyrelsen have det sidste ord. Kommunerne bestiller klimatilpasning gennem spildevandsplanen, og KL og kommunerne mener, at spildevandsplanen skal være bindende for forsyningerne.

Hvem skal betale for hvad?
For det andet spiller finansieringsdiskussionen en betydelig rolle for kom-munerne: hvem skal betale for hvad? Det er KL's holdning, at klimatilpasning skal takstfinansieres. Forsyningerne betaler i dag for afledning af regnvand og dermed for klimatilpasning af byerne, og sådan skal det også være fremover. Det betyder, at Forsyningerne skal kunne vælge - og selv betale - for nye integrerede løsninger, der er billigere end en traditionel rørløsning.

Kommunen skal kunne fylde andre elementer i projektet og dermed sikre synergi og kvalitet. Det kan fx være at sætte bænke eller gadelys op ved et grønt regnvandsbassin. Det er kommunen, som skal betale for de ekstra ting. Men grundprojektet, selve klimatilpasningen, skal betales af forsyningen.

Villige til at tage en risiko
For det tredje påpegede kommunerne, at der er behov for en afklaring af forsyningssekretariatets rolle. Som det er nu, er det oplevelsen i kommuner og forsyninger, at forsyningssekretariatet står unødigt i vejen for nogle gode fælles løsninger.

Det blev meldt tydeligt ud, at kommunalbestyrelsens spildevandsplan ikke skal vurderes af forsyningssekretariatet. Det er ikke forsyningssekretariatets opgave at føre tilsyn med kommunerne og holde øje med, om de eventuelt bestiller for meget i spildevandsplanen. Det er op til andre instanser at vurdere.

Se også

Kommunernes udgangsreplik var: Vi er klar til at gå i gang, så snart rammerne er på plads. Og en del af os er sådan set også villige til at tage en risiko og afprøve nogle smarte løsninger, hvis vi i en periode kan få frit lejde og garanti for, at vi ikke får ørerne i maskinen.

Baggrund

  • Baggrunden for mødet var KL og Naturstyrelsens Klimatilpasningscamp, som blev afholdt i juni 2012.
  • Her arbejdede 35 kommuner og en række forsyningsselskaber intenst i tre dage på at komme tættere på, hvad en klimatilpasningsplan er for noget.
  • Deltagerne blev løbende klædt på fagligt og mødte også de relevante aktører på området.
  • Desuden blev der identificeret en række lovgivnings- og finansieringsmæssige barrierer.
  • Det var bl.a. disse, der var udgangspunkt for mødet på Christiansborg.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes