Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

11.11.09 15:44

KL relancerer Kommunernes Klimanetværk 2010

Nu skyder KL tredje sæson i gang i Kommunernes Klimanetværk. I 2010 handler det om jeres konkrete udfordringer med at implementere politiske klimamål. Klimaindsatsen byder på nye udfordringer og sætter krav til kreative løsninger.

klimanetværk

Bemærk at første netværksmøde afholdes den 12. marts - og ikke som tidligere annonceret den 3. marts 2010.

Og her er der meget at lære af andre – ikke mindst af nabokommunerne. Klimanetværket henvender sig både til jer, som er kommet langt i klimaarbejdet – og til jer som er i opstarten.

Om formiddagen zoomer vi ind på en konkret udfordring. Hvad er muligt indenfor lovens rammer? Hvad er de gængse barrierer I møder? Og ikke mindst – hvem har tænkt i nye løsningsmodeller?

Den anden halvdel af netværksdagen handler om primært om at netværke. I modsætning til 2009 vil eftermiddagens grupper variere fra gang til gang. Nogle gange efter faglige emner – og andre gange efter, hvor langt kommunen er kommet med sin klimaindsats. På det nye klimanetværk i 2010 vil vi desuden styrke netværksdelen mellem møderne. Vi arbejder på at få oprettet et web baseret projektrum til vidensdeling og debat. Når kommunen er tilmeldt netværket, kan I frit tilmelde medarbejdere til projektrummet.

I KL inddrager vi input fra netværket i vores vurdering af, hvor vi skal gøre en indsats. Typisk ift. at påvirke den statslige lovgivning, som I arbejder efter – og den vejledning som I har til rådighed.

Hvor og hvornår?
Første møde afholdes i Odense Kommune den 12. marts. Her er temaet Energiforbruget i bygninger – kommunen som aktør. Netværket mødes til fire heldagsmøder om året. De efterfølgende møder afholdes den 20. maj, 14. september og 27. oktober. Møderne er oftest placeret et sted midt i landet. De enkelte netværksmøder aflyses, hvis der er færre end 20 deltagere tilmeldt.

Hvad koster det?
Det koster 6000 kr. ekskl. moms pr. kommune at deltage i netværket i 2010. Kommunerne kan hver især sende to deltagere pr. møde. I sammensætter selv et hold fra gang til gang – for at styrke netværkstanken anbefaler vi dog, at mindst én af deltagerne er med på alle møder. Det er muligt at tilmelde ekstra deltagere for 500 kr. ekskl. moms pr. person pr. gang.

Hvordan kan vi tilmelde os?
Det er muligt at tilmelde sig netværket løbende, tilmeldingsfristen til første møde er den 17. februar. Tilmelding kan ske ved at sende en mail til Benedicte Torp Pedersen
For yderligere information om klimanetværket kontakt Birthe Rytter Hansen.

Hvor kan vi finde flere informationer om Kommunernes Klimanetværket?
Du vil løbende kunne finde informationer om klimanetværket på hjemmesiden her. Direkte link: www.kl.dk/klimanetvaerk.

Her vil du også kunne finde mere uddybende beskrivelser af årets temaer, som er: Energiforbruget i bygninger – kommunen som aktør, Kommuner og erhverv i samarbejde om klimaindsatser, Dokumentation af klimaindsatsen og Store-inspirationsdag om borgerinddragelse. Vi tager forbehold for ændringer i temaer.

Printervenlig version af reklame for Kommunernes Klimanetværk 2010.

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes