KL har offentliggjort et oplæg til en omfattende reform af den almene boligsektor med det formål at alle almene boligenheder skal være velfungerende. Reformudspillet skal ses i sammenhæng med det udredningsarbejde, som partierne bag boligaftalen fra november 2005 har iværksat.
Det er KL´s vurdering, at det vil være alt for korsigtet, hvis et kommende forlig om de almene boliger alene omhandler nogle finansielle mekanismer, der har med staten at gøre. KL mener, at der er brug for en bredere stillingtagen til, hvilke problemstillinger sektoren skal løse, og hvem der skal løse dem, når man nu vil skabe en økonomisk mere selvbærende almen boligsektor.