Indhold

24.11.17 13:35

Invitation til kommunernes netværk 2018

I 2017 var 88 kommuner medlemmer af KL’s netværk på teknik- og miljøområdet. I alt repræsenterer de over 96% af Danmarks befolkning. Netværkene er derfor et oplagt sted at finde fælles løsninger, skabe dialog og dele viden.

Kommunernes Netværk er en faglig ramme, der skaber rum for sparring og erfaringsudveksling mellem kommunerne. I netværkene tager vi udgangspunkt i aktuelle udfordringer og løsninger, samt nationale og kommunale tiltag. Vi lægger stor vægt på, at du kan komme til orde, og debattere temaerne på dagsordenen.

To centrale begreber fungerer som ramme for møderne: inspiration og dialog. Inspiration kommer fra oplægsholdere fra forskellige myndigheder, forskningsinstitutioner og virksomheder, som giver indblik i tendenser, løsningsmuligheder og gode erfaringer. Dialog kommer i mødet med andre kommunalt ansatte med samme interessefelt som dig. Desuden giver medlemskab af et netværk adgang til en dialogportal, hvor du har mulighed for at diskutere med andre medlemmer udenfor møderne, og få information om den nyeste udvikling på området.

Dit input er vigtigt. Jo mere aktive og engagerede medlemmerne er – jo større er det fælles udbytte. Samtidig er netværkene værdifulde redskaber for dig i forhold til at få nationale input om nyt på teknik- og miljøområdet. Kommunernes Netværk er medlemmernes netværk med KL som facilitator. Netværkene klæder samtidig os i KL på med viden om, hvad der rører sig i din kommune. En værdifuld balast i forhold til vores opgave med at varetage alle kommunernes interesser bedst muligt.

Tilmeld jer på kl.dk/netvaerk

Annonce

Annonce

Annonce