Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

05.10.12 13:03

KL: Jordbrugskommissionernes opgaver bør tilgå kommunerne

KL: Jordbrugskommissionernes opgaver bør tilgå kommunerne
KL anerkender argumenterne for nedlæggelsen af jordbrugskommissionerne, men mener, at den fortsatte administration af landbrugsloven bør ligge i kommunerne.

Regeringen ønsker at nedlægge jordbrugskommissionerne som følge af krav om besparelser i statsadministrationen. Regeringen lægger op til, at Landbrugslovens regler skal administreres af NaturErhvervstyrelsen. KL mener, at Landbrugsloven i stedet skal administreres i kommunerne.

Jordbrugskommissionerne tager sig i dag af blandt andet sammenlægninger og arealoverførsler af jord mellem landbrugsejendomme, udstykning eller oprettelse af nye landbrugsejendomme, ophævelse af landbrugspligten, erhvervelse af landbrugsjord til naturformål mv. og jordfordeling.

Kommunerne har de bedste forudsætninger
Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg Martin Damm vurderer, at kommunerne har de bedste forudsætninger for at løse disse opgaver:

”Vi har i forvejen alle de oplysninger, der skal bruges i sagsbehandlingen, såsom de kommunale registre BBR, CPR mm., kort-grundlag m.m.. Desuden har kommunerne et godt lokalt kendskab, da de i forvejen kommer på de fleste landbrugsejendomme i kommunen i forbindelse med miljøtilsyn,” siger Martin Damm.

Se også

Det vil desuden være en stor fordel, hvis kommunerne både har administrationen af landbrugsloven og landzonebestemmelserne, da de to ofte har indflydelse på hinanden, understreger Martin Damm.

Efterlyser realisme
KL efterlyser også lidt realisme i regeringens udspil. Med den planlagte ændring vil opgaven med jordbrugsanalyserne sandsynligvis pålægges kommunerne, uden at der tilsyneladende er lagt op til økonomisk kompensation, hvilket naturligvis er uacceptabelt.

”Opgaven har haltet i Statsforvaltningerne, så vi må have beskrevet opgaverne nærmere for at kunne bedømme de faktiske udgifter, hvis kommunerne skal lave analyserne,” siger Martin Damm.

Se også

Jordbrugsanalyser er et vigtigt redskab i kommunernes planarbejde, idet de giver viden og grundlag for de krævede udpegninger af de særligt værdifulde landbrugsområder samt lokalisering af arealer til biogasanlæg og store husdyrbrug. Analyserne bidrager eksempelvis med viden om husdyrtæthed, husdyrgrundlag og gylleproduktion.

Martin Damm mener at det kan undre, hvordan en statslig besparelse på ca. 6 millioner kroner kan være udgiftsneutral for kommunerne, idet der ikke ændres tilsvarende i opgavens omfang eller krav til udførelse.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes