KL har den 2. december 2011 modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love.
Generelle bemærkninger
KL skal indledningsvist bemærke, at KL generelt ser meget positivt på de foreslåede ændringer. Særligt skal fremhæves, at det er særdeles positivt, at sager for fremtiden undtagelsesvist hjemvises, og sker det, så medfølger en vejledning til myndigheden i første instans.
Ift. de foreslåede ændringer i processen, hvor klagen skal indsendes via første instansen vil det for en del lovområder ikke betyde de store ændringer, idet praksis allerede i dag er som foreskrevet.
Endvidere rejser pligten til at overveje, om der er grundlag for at genoptage sagen, en række problemstillinger fx:
kan der opkræves brugerbetaling for den fornyede sagsbehandling?
får første instans mulighed for eventuelt at kunne træffe en mere restriktiv afgørelse overfor ansøger?
hvor stor en del af sagsbehandlingsforløbet skal gentages? - for-offentlighed? - nabohøring? - offentlig høring af forslag til godkendelse?
Fordi der i lovforslaget lægges stor vægt på pligten til at genoptage, skal KL opfordre til, at der udarbejdes noget informationsmateriale herom til brug for kommunernes sagsbehandling.
Ift. forslaget om, at nævnet kan begrænse sin prøvelse til de væsentligste punkter er det ikke givet, at forslaget vil være med til at samlet set at reducere de administrative omkostninger. Forslaget kan således betyde at 1. in-stansens nye afgørelse bliver påklaget igen på andre punkter, så den skal flere gange igennem systemet, og det er ikke med til at begrænse den samlede sagsbehandlingstid.
Kravet om, at 1. instansmyndigheden skal fremsende klagen med en udtalelse fra myndigheden med dens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter, kan virke ganske fornuftig. Dog indgives der i mange tilfælde klager, hvoraf det ikke tydeligt fremgår, hvad der klages over. Myndigheden skal i disse tilfælde fremsende en klage, hvor den ikke kender klagepunkterne.
Det foreslås derfor, at det i loven indskrives, at det enten i en klage skal præcises, hvad der klages over, eller at der i lovgivningen kræves en tidsfrist (fx 3 uger) inden for hvilken, klager skal uddybe sin foreløbige klage. Kommunen skal i de tilfælde afvente uddybning af klagen inden fremsendelse til Natur- og Miljøklagenævnet.
Det kan overvejes, hvorvidt det i medfør af planloven skal opretholdes den foreslåede § 60, stk. 4, idet der gennem flere omgange er mulighed for at borgere, foreninger, virksomheder m.v. har mulighed for at øve indflydelse på den fysiske planlægning. Med kommuneplanens hovedstruktur, rammer for lokalplanlægning, lokalplaner og landzoneadministrationen foretages der en ganske omfattende interesseafvejning og høring af berørte parter forinden der træffes en endelig myndighedsafgørelse.
Det er derfor opfattelsen, at sagerne er fuldt ud oplyste, og at der er foretaget den nødvendige forhandling om tilpasningen af planer og planlovstilladelser, når der træffes en endelig myndighedsafgørelse.
Generelt vedr. fristen på 3 uger til at fremsende og kommentere på klagen kan det give kommunerne store udfordringer, idet en del af afgørelserne er politiske vedtagne afgørelser, og en eventuel genoptagelse og kommentering på sagen kan ikke nås inden for fristen på 3 uger.
Endvidere er det forholdsvist uklart, under hvilke omstændigheder fristen vil kunne udsættes og hvor længe. Behandling af en klage kan i komplicerede sager medføre et omfattende arbejde. Indgives en klage fx op til ferie vil der derfor være stor risiko for, at kommunen ikke inden fristens udløb kan nå at udarbejde bemærkninger og udvælge de relevante sagsdokumenter, som skal bilægges klagen. Der er derfor behov for, at der bliver nogle klare retningslinjer for, hvornår en frist kan udsættes. 3
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser:
§ 1, pkt. 3 / § 18, stk. 2:
"Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres....med virkning for klager der træffes i førsteinstansen fra og med 1. januar." Der bør rettelig stå "med virkning for afgørelser der træffes..."
§11 om miljøvurdering af planer og programmer:
Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved det problem, at en beslutning om ikke at miljøvurdere en plan først træffes efter planens vedtagelse. Beslutningen om ikke at miljøvurdere en plan træffes i et lokalplanforslags offentlighedsperiode. Den pågældende kommune arbejder derfor videre med planen, der således oftest er vedtaget endeligt, når afgørelsen fra næv-net falder. Hvis klager får medhold, og der skal laves en miljøvurdering af planen, skal denne så i høring igen. Det virker ikke hensigtsmæssigt.
Afslutningsvist skal KL anmode om at få høringen i økonomisk høring.
Høringssvaret findes desuden som pdf under bilag til højre på siden.