Indhold

18.04.17 10:55

Den kommunale klimatilpasning en stor succes

Den kommunale klimatilpasning en stor succes

"I kommunerne har vi længe vidst, at den klimatilpasning, vi har planlagt og gennemført i tæt samarbejde med de kommunalt ejede forsyningsselskaber, giver både bedre og meget billigere løsninger end de traditionelle metoder," siger Jørn Pedersen.

Med en besparelse på 3,3 mia. kr. er den kommunalt styrede klimatilpasning en ubetinget stor succes, viser ny evaluering. Det er tydeligt, at det kun kan gå for langsomt med at ændre finansieringsreglerne tilbage til 100 pct. betaling fra forsyningsselskaberne, lyder det fra KL.

Den længe ventede evaluering af den kommunale klimatilpasnings indsats viser, at de kommunalt styrede klimatilpasningsprojekter er meget billigere end de traditionelle metoder med nedgravede rør.

Evalueringen viser nærmere præcist, at de 104 kommunale klimatilpasningsprojekter, som indgår i evalueringen, og som skal sikre udsatte byområder mod oversvømmelser, har en samlet anlægspris på 1,1 mia. kr. Skulle den samme effekt opnås ved traditionel kloakering, ville anlægsprisen være 4,4 mia. kr., viser rapporten.

”I kommunerne har vi længe vidst, at den klimatilpasning, vi har planlagt og gennemført i tæt samarbejde med de kommunalt ejede forsyningsselskaber, giver både bedre og meget billigere løsninger end de traditionelle metoder. Men at besparelsen var på hele 3,3 mia. kr., havde vi end ikke turde håbe på, da vi indgik aftalen om klimatilpasning i 2013,” siger Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg og fortsætter:

”Det er dyrt at klimatilpasse vores byer, og de 104 projekter til 1,1 mia. kr. er kun begyndelsen. Men det er en god begyndelse, som afhjælper nogle af de værste problemer. Det ser desværre ud til, at der kommer flere skybrud med mere regn i fremtiden. Derfor skal klimatilpasningen fortsætte længe endnu – og det gælder om at få de bedste og billigste løsninger med 100 pct. finansiering fra forsyningsselskaberne.”

Stor fejl at ændre finansieringsordning

Det særlige ved klimatilpasningsprojekterne er, at de er udført i samarbejde mellem kommunerne og forsyningerne, men betalt med 100 pct. finansiering af forsyningsselskaberne via den såkaldte ’medfinansieringsordning’. Det var indtil 2016 muligt at benytte denne ordning, hvis projektet var billigere end et traditionelt projekt med rør i jorden og samtidig afhjalp risikoen for oversvømmelser de steder, som var udpeget i den kommunale klimatilpasningsplan. I 2016 ændrede staten dog reglerne, så kommunerne nu skal betale 25 pct. og forsyningerne 75 pct. af udgifterne.

”Denne ændring i finansieringsmodellen betyder, at de billige projekter bliver færre, når kommunerne skal finde pengene over skattebetalingen og i en prioritering mellem nære velfærdsopgaver som ældrepleje, dagtilbud og skoler og klimatilpasning,” siger Jørn Pedersen og fortsætter:

”Vi har i halvandet år forsøgt at råbe ministeren op for at få videreført ’medfinansieringsordningen’, men kun fået henholdende svar om at afvente evalueringen. Nu er evalueringen her, og den efterlader inden tvivl: Ordningen var en succes, og den er ikke blevet misbrugt, hvilket nogle ellers frygtede og måske stadig bruger som undskyldning."

Borgerne kan ikke vente

Ifølge Jørn Pedersen bør ordningen derfor genindføres med tilbagevirkende kraft.

”Man kan sige, at der med den nuværende ordning (25/75) er lagt skat på de gode løsninger. Og mens kommunerne prøver at finde pengene på budgetterne, risikerer borgerne flere oversvømmelser og fire gange så dyre løsninger. Evalueringen viser tydeligt, at det kun kan gå for langsomt med at ændre finansieringsreglerne tilbage til 100 pct. betaling fra forsyningsselskaberne.”

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce