Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

16.09.09 15:19

Ændret den 15.02.11

Den kommunale erfagruppe på taxiområdet

Erfagruppen på taxiområdet giver adgang til vidensdeling med og inspiration fra andre kommunale kollegaer på området og med KL. Arbejder du med taxiområdet i din kommune, inviteres du til at deltage i erfagruppen. Den administrative information retter sig mod den Tekniske Direktør og medarbejdere på taxiområdet.

Der er oprettet en erfagruppe for alle kommunale medarbejdere, der har med taxiområdet at gøre. Der er lige nu 54 kommuner med i erfagruppen.

I erfagruppen kan du få hjælp til svar på dine spørgsmål til forvaltning af  området og selv bidrage til at svare på andres spørgsmål, der vedrører lige præcis din specialviden på området.

Du kan også få mere at vide om ny lovgivning m.v.. KL inddrager ofte erfagruppen i forbindelse med høringer af nye love og andre relevante spørgsmål for at få input fra jer, der arbejder med området, inden KL afgiver høringssvar eller lignende.

KL har oprettet en dialogportal for erfagruppen. Det er her, at medlemmerne kan vidensdele og blive inddraget i høringer mv. i det daglige. Dialogportalen er oprettet for at støtte den daglige dialog om taxiområdet mellem de kommunale medarbejdere på området.

I erfagruppen afholdes der et årligt møde, hvor forskellige vinkler på taxiområdet tages op til drøftelse. Det afholdes så centralt i landet som muligt og annonceres på dialogportalen med program, tilmelding, mødemateriale mm.

Færdselsstyrelsen er også med på dialogportalen, fordi styrelsen kan besvare mange af de spørgsmål, der vedrører lovgivningen på området. Det er utraditionelt, at statslige enheder er med på dialogportaler, men det blev besluttet blandt de daværende kommunale medlemmer af erfagruppen, at det ville give den bedste vidensdeling.

Hvis du vil vide mere og kontaktpersoner

Hvis du vil tilmeldes erfagruppen, kan du kontakte Charlotte Amalie Malling på 3370 3194 eller cma@kl.dk. For faglige spørgsmål ang. gruppen, kontakt Christina Engsvang Føns på 3370 3332 eller cef@kl.dk. Det er gratis at være medlem af erafgruppen og være en del af dialogportalen. Deltagelse i det årlige erfagruppemøde sker som udgangspunkt for egen regning.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes