Indhold

10.10.17 09:28

Ændret den 11.10.17

Debat: Landsbyfornyelse skal også støtte bygningsarven

Debat: Landsbyfornyelse skal også støtte bygningsarven

Når det drejer sig om udvikling i landdistrikterne, er et af virkemidlerne, at man kan give støtte til at rive huse ned, der ellers ville skæmme helheden. Men der skal mere til. Foto: Lolland Kommune

Udviklingen i landdistrikterne kræver mere end at rive ned. Kommunerne ønsker muligheden for at realisere noget af det potentiale, der ligger i den lokale bygningsarv, i arbejdet med bosætning, turisme og erhverv, skriver Jørn Pedersen i debatindlæg.

Af Jørn Pedersen (V). Formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg

Byfornyelse i landdistrikterne drejer sig ikke kun om at rive bygninger ned, der ellers ville skæmme det samlede indtryk, fordi bygningerne er i forfald.

Byfornyelse i landdistrikterne er også relevant, når kommuner satser på at udvikle den lokale bygningsarv, der er af høj kvalitet.

Kulturmiljøer med bygningsarv er med til at skabe historisk bevidsthed og identitet, og de rummer mange muligheder for positiv udvikling, når man både sikrer dem og udvikler dem med nye aktiviteter.

Mange kommuner arbejder med at prioritere kvaliteten og udviklingspotentialerne i den lokale bygningsarv.

Udvalgte kulturmiljøer i 22 kommuner

Nu bliver det nemmere at finde bygningsarv af høj kvalitet. Arkitektskolen i Aarhus offentliggjorde i foråret en metode, som kan bruges til det. Den er udarbejdet i samarbejde med 22 kommuner, der alle er placeret i landets yderområder.

Man har også udpeget omkring 900 kulturmiljøer i disse 22 kommuner tilsammen.

Blandt disse kulturmiljøer har man udpeget fem særligt værdifulde miljøer i hver af de 22 kommuner. Det er sket blandt andet ud fra disse miljøers potentiale til fremme af turisme, bosætning, erhvervsudvikling og kulturoplevelser.

Når denne indsats krones med held, opnår man flere mål på samme tid. Det skærper forståelse og værdsættelse af bygningsarvens potentialer. Og man får udvikling og ny anvendelse af bygningsarven, som fremmer den lokale vækst og udvikling.

Som et lille, men illustrativt eksempel kan vi nævne en jysk købstad, hvor kommunen gerne ser, at alle husene i hovedgaden får erstattet deres røde tegltag med et nyt rødt tegltag, når taget skal udskiftes.

Kommunen har derfor skabt en pulje penge, som ejerne af bygningerne kan søge, når taget skal udskiftes. Ejerne kan søge om midler til at dække den økonomiske forskel mellem den billigste tagløsning og et rødt tegltag.

Løsningen med en lokal pulje, der kan søges, er en succes. Så længe puljen har været der, har alle nye tage i hovedgaden været med røde tegl. Kommunen har ikke brugt jura til denne regulering, eksempelvis en bevarende lokalplan for hovedgaden.

Det er klaret ved et simpelt økonomiske incitament.

Det kræver en hjælpende hånd

Når det drejer sig om udvikling i landdistrikterne, er et af virkemidlerne, at man kan give støtte til at rive huse ned, der ellers ville skæmme helheden. Men udvikling kræver andet og mere end nedrivning.

Kommunerne ønsker som et andet af virkemidlerne mulighed for at realisere noget af det potentiale, der ligger i den lokale bygningsarv, når de arbejder med bosætning, turisme og erhverv.

Det kræver en hjælpende hånd fra midlerne i byfornyelsen, herunder i puljen til landsbyfornyelse.

**

Debatindlægget har været bragt på Altinget den 10. oktober 2017.

Annonce

Annonce

Annonce