Indhold

22.01.16 11:04

Debat: Kommuner kan sikre verdens bedste affaldssektor

Debat: Kommuner kan sikre verdens bedste affaldssektor

KL mener, at regulering og kommunens rolle som myndighed på affaldsområdet sagtens kan forenes med, at private virksomheder spiller en større rolle.

Et tættere samarbejde mellem kommunerne og danske miljøteknologiske virksomheder kan gøre os til verdensmestre i affaldshåndtering og genbrug, skriver Jørn Pedersen i et debatindlæg.

Af Jørn Pedersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i KL. 

Verden forandrer sig. Med stadig flere mennesker, der gerne vil leve et liv, som vi gør i de vestlige lande, er der et stigende pres på vores forbrug af ressourcer.

Affald, der for 20 år siden blev betragtet som værdiløst, bliver i stigende grad betragtet som en ressource, der har en værdi. Ikke alt affald og alle ressourcestrømme har et forretningsmæssigt potentiale. Men den måde, vi producerer og forbruger på, skaber noget affald, som vi i dag enten er nødt til at energiudnytte eller deponere, indtil vi får udviklet nogle teknologier, der gør, vi kan etablere mere cirkulære økonomier.

Derfor bakker KL også op om EU-Kommissionens nye forslag om cirkulær økonomi og revision af affaldsdirektiver. Det er i længden uholdbart, at ressourcer, der kan genbruges og genanvendes, ryger ud af kredsløbet. 

En cirkulær økonomi vil bidrage til at afkoble vækst fra øget ressourceforbrug og bibeholde ressourcernes værdi i økonomien, hvilket vil være essentielt i fremtidens samfund. Det er en enestående mulighed for at skabe en bæredygtig samfundsudvikling, hvor miljøbeskyttelse kombineres med jobskabelse, på tværs af mange sektorer. Det vil styrke både forsyningssikkerheden og afsætning af affaldsressourcer til fælles gavn for kommuner og erhverv.

Kommunerne vil den grønne transformation. Regeringens melding om øget konkurrenceudsættelse af affaldsområdet vækker derfor bekymring. Det er vigtigt, at vi forandrer på en måde, hvor vi ikke ødelægger vores helt unikke grønne affaldshåndtering og genanvendelse i Danmark.

I KL mener vi, at regulering og kommunens rolle som myndighed sagtens kan spille sammen med, at private virksomheder spiller en større rolle. Vi skal netop arbejde på at få sektorerne tættere på hinanden i for eksempel OPP-samarbejder. På den måde kan vi hjælpe danske miljøteknologiske virksomheder med at blive verdensmestre i affaldshåndtering og genbrug.

Der skal altså skabes bedre rammer for samarbejdet mellem det offentlige og de private.

I KL ønsker vi, at fremtidens regulering på affaldsenergiområdet bliver til gavn for fællesskabet. En mulighed er, at reguleringen baseres på dokumenterbare effektiviseringsgevinster ved brug af samme benchmarkingmodel på tværs af alle forsyningsområder (affald, varme, vand). Det er dog vigtigt at finde en model, der ikke medfører bureaukratisk bøvl. Forhåbentlig kan det understøtte den tværgående tilgang, at vi har fået ét ministerium med ansvar for det samlede forsyningsområde.

Fordelen ved en fælles benchmarkingmodel er, at affaldsenergianlæggene får en ensartet regulering, hvor både affaldssiden og varmesiden af anlæg er reguleret ens og underlagt samme krav til for eksempel kontoplan, afskrivningsprincip, årsregnskabsaflæggelse og indberetning af data til staten.

Se også

Alternativet hertil vil være liberalisering af affaldssiden og dermed ophævelse af anvisningsretten og en parallel økonomisk benchmarking af varmesiden. Der vil i så fald blive tale om to vidt forskellige reguleringsregimer, der harmonerer meget dårligt. Det kan føre til betydelige tab for kommunerne, fordi der ikke længere er sikkerhed for at kunne behandle eget affald i egne anlæg.

Og man skal ikke være blind for de betydelige investeringer, som kommunerne har bundet i vores affaldsenergianlæg. I sidste ende kan det også betyde stigninger i varmeprisen hos nogle borgere og virksomheder på op til 3.000 kroner årligt. 

Debatindlægget har været bragt i Altinget.

 

Annonce

Annonce

Annonce