Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

16.08.11 14:13

Bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om ansøgning og tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen i yderområderne

KL har i brev af 20. juni 2011 fået udkast til bekendtgørelse om ansøgning og tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen i yderområderne i høring. Indledningsvist skal KL gøre opmærksom på, at høringen ikke har været politisk behandlet, der tages derfor forbehold for en eventuel politisk be-handling.

Generelle bemærkninger

Som i KL’s høringssvar af 15. november 2010 til lov om ændring af lov om planlægning (differentieret planlov) skal sekretariatet genetage, at det er betænkeligt at indføre særlige ministertilladelser til planer af lokal karakter. Det princip, at Folketinget udstikker rammerne, og kommunerne planlægger inden for disse rammer, bør opretholdes. Planlægningskompetencen bør ligge i kommunerne og ikke være afhængige af enkelttilladelser fra den siddende miljøminister og dermed af denne ministers politik. 

Forslaget om ministertilladelser kombineret med, at kommunerne forsat skal udarbejde en planlægningsmæssig begrundelse og gennemføre offentlig høring efter de sædvanlig regler i planloven, virker ikke hensigtsmæssig set fra et kommunalt synspunkt. En høringsproces om et kommuneplantillæg eller en lokalplan for et projekt, som ministeren allerede har meddelt plan-lægningstilladelse til, vil givetvis af mange borgere blive opfattet som lige-gyldig. Det vil næppe fremme tilliden til planlovens høringsprocesser generelt. I øvrigt er det betænkeligt at fravige de generelle principper om klageadgang ved afgørelser af samfundsmæssig interesse.

Endvidere skal sekretariatet gentage opfordringen til, at miljøministerens praksis bliver kommunikeret klart ud til offentligheden, således det for alle interesserede bliver bekendt, hvilken planlægning de nye regler giver mulighed for.

Se hele høringssvaret via linket i højre side.

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes