Indhold

kl.dk > Fagområder > Teknik og miljø > KL's høringssvar til campingreglementet

Oprettet den 08.06.10

Ændret den 09.06.10

KL's høringssvar til campingreglementet

KL har den 21. maj 2010 afgivet høringssvar til høring af nyt campingreglement, udkast til ny vejledning om campingreglementet og rapport om strategisk miljøvurdering af udkast til nyt campingreglement i høring.

KL er meget positive over for, at der nu kommer et udkast til en ny vejledning om campingreglementet. Vi vurderer, at kommunerne vil have stor glæde af den reviderede vejledning. Det er et dokument, som letter planlæggernes arbejde væsentligt, og som vil fungere som et godt grundlag for kommunalbestyrelsernes behandling af campingrelaterede sager.

I høringssvaret til campingreglementet efterspørger KL mulighed for at meddele tilladelser til pladser med mindre end 100 campingenheder, idet der vurderes, at det vil kunne have en positiv effekt på jobskabelse og omsætning i yderområder inden for turisme og på de befolkningsmæssige forhold i disse områder. KL støtter meget op om, at der ikke sker en spredning af små campingpladser i det åbne land på bekostning af værdifulde landskaber osv. Men en mindre campingplads i kan i nogle landdistrikter, sammen med et attraktivt friluftsliv, sikre en flersidig anvendelse af områderne. Og måske er det det, der kan være med til at vende udviklingen eller sikre, at områderne ikke kommer ind i en negativ udviklingsspiral.

I høringssvaret efterlyser KL også muligheden for at tillade eller lovliggøre mindre bynære og temporære autocamperpladser, som fx placeres på overflødiggjorte havnearealer eller i forbindelse med idrætsanlæg eller lystbådehavne. Autocamper-turismen er i vækst, og det er derfor vigtigt, at lovgivningen også er tidssvarende på dette område.





Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes