Indhold

kl.dk > Fagområder > Teknik og miljø > Dom afsagt i fodplejekonflikten

Oprettet den 28.04.10

Dom afsagt i fodplejekonflikten

Der er afsagt dom i sagen om fodplejekonflikten. Dommen bevirker, at den nuværende praksis fastholdes.

Der er den 31. marts 2010 i Højesteret afsagt dom i sagen om fodplejekonflikten. Dommen betyder, at den nuværende praksis, hvor kommunerne udbetaler sygesikringens tilskud til borgerne, er lovlig, og at de praktiserende fodterapeuter med ydernummer skal anvende de honorarer, som er fastsat i Sundhedsministeriets bekendtgørelse.  

Dette løser imidlertid ikke konflikten og heller ikke det merarbejde, som konflikten giver kommunerne. KL har derfor endnu engang rejst sagen i Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) med henblik på, at der findes en løsning på konflikten.

KL undersøger også, hvordan Sundhedsministeriet vil forholde sig til de fodterapeuter, der tager et højere honorar end, hvad der er fastsat i henhold til bekendtgørelsen.

Vi vil løbende informere om sagens udvikling, når der er nyt at berette.

Såfremt du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte Mik Jacobsen på 33703400 eller Tina Vester Jensen på 33703729.





Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes