KL og COK afholdt den 10. marts 2010 landstræf i Vejle for kommuner, der har tilsyn med udbydere af danskuddannelser.
På landstræffet deltog 2/3 af de kommuner, der har tilsynsansvar for undervisning efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. Deltagerne fik præsenteret udkast til KL-vejledning om tilsynsopgaven som en dialog for ramme og udvikling mellem kommune og udbyder. Desuden var der en række spændende oplæg om, hvordan man rent praktisk har grebet opgaven an i forskellige kommuner. Endelig orienterede Integrationsministeriet om de seneste lovændringer på området.
Til højre på denne side kan du se oplægsholdernes præsentationer og udkast til KL-vejledning om tilsyn med danskuddannelser.