Indhold

kl.dk > Fagområder > Teknik og miljø > KL: Ressourcerne skal målrettes de enkelte elevers behov

Oprettet den 11.03.10

KL: Ressourcerne skal målrettes de enkelte elevers behov


Skolerådets formandskab kommer med nye indspark til regeringens 360-graders eftersyn af folkeskolen – men KL er bestemt ikke enig i alle anbefalingerne.

I årsberetningen for 2010 giver Skolerådets formandskab en række bud på, hvordan man kan indfri regeringens mål om, at danske skolebørn skal ligge i top 5 i de internationale PISA-undersøgelser.

Konkret foreslår formandskabet, at målene for de enkelte fag hæves. I praksis skal elever, der går i 8. klasse i 2020 undervises efter de mål, elever i 9. klasse undervises efter i dag.

KL er helt enig i, at vi skal have høje forventninger til alle elever. Men KL er ikke enig i, at der er behov for at skrue på de eksisterende mål. De er i forvejen brede nok til også at udfordre de rigtig dygtige elever. Det vil være mere frugtbart at bruge ressourcerne på at målrette undervisningen mod de enkelte elevers behov – og følge tæt op på de elever, der har svært ved at finde motivationen og læringsrytmen.

Se alle KL’s kommentarer til formandskabet for Skolerådets beretning ved at klikke på linket i højre side.

Fakta om Skolerådet

Skolerådet følger og vurderer det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen. Rådet fungerer som rådgiver for undervisningsministeren.

Skolerådets formandskab laver hvert år en beretning.

 

Der er behov for at synliggøre kommunernes indsats!

Skolerådets formandskab vurderer ligeledes i sin beretning, at mange kommuner slet ikke forholder sig til folketingets målsætning om, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. De hævder ligefrem, at nogle kommuner forholder sig helt passivt til, at enkelte skoler opnår vedvarende dårlige resultater.

Igen er KL helt uenig. Kommunerne arbejder målrettet på, at en stadig større del af en årgang gennemfører deres uddannelse. Skolerådets fejlagtige vurdering kan dog være en kærkommen anledning til at tydeliggøre kommunernes indsats. Mange kommuner er nemlig i fuld gang – således har

  • 39 kommuner været aktive i projektet ’Ungdomsuddannelse til Alle’
  • 34 kommuner har samarbejdet tæt om at styrke elevernes udbytte af undervisningen i ’Partnerskab om Folkeskolen’. 
  • 8 kommuner samarbejder i projektet "I folkeskolen lykkes alle børn"

Spørgsmål til debat

  • Hvad gør I i din kommunalbestyrelse for at fremme 95 %-målsætningen i kommunen? 
  • Hvordan synliggør I indsatsen?

 

 






KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes