Danmarks Vækstråd har fastlagt temaerne for den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse for 2010.
Temaerne for 2010 er:
- Etablering af videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet
- Udvikling af den offentlige opgaveløsning og ny velfærdsteknologi
På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside om den konkurrenceudsatte pulje 2010 finder du en præcisering af rammer og indhold for de to temaer.
Fristen for indsendelse af ansøgninger til Erhvervs- og Byggestyelsen under den konkurrenceudsatte pulje 2010 er tirsdag den 15. juni 2010.
Fakta om den konkurrenceudsatte pulje
Den konkurrenceudsatte pulje er en del af den samlede danske EU stukturfondsindsats, og det er i forbindelse med den politiske aftale om den regionale fordeling af strukturfondsmidlerne for perioden 2007 - 2013 besluttet, at 49 mio. kr. af midlerne årligt fordeles til de mest perspektivrige projekter efter konkurrence.
Strukturfondene, herunder den konkurrenceudsatte pulje, skal bidrage til at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse i hele Danmark.
Danmarks Vækstråd udvælger og udbyder årligt temaer for puljen, der afspejler aktuelle erhvervspolitiske udfordringer.