Indhold

kl.dk > Fagområder > Teknik og miljø > E-tinglysning – konsekvenser for arbejdet med ESR, skødpåtegning, kontrol af landbrugsejendomme mv.

Oprettet den 02.09.09

E-tinglysning – konsekvenser for arbejdet med ESR, skødpåtegning, kontrol af landbrugsejendomme mv.

Fra den 8. september 2009 bliver tinglysning en digital proces. Det betyder ændring af en række procedurer i den kommunale forvaltning. Denne administrative information beskriver bortfald af kommunal skødepåtegning, ændringer i arbejdet med Ejendommens StamRegister (ESR), bortfald af kommunal kontrol ved handel med landbrugsejendomme og påmindelse om indberetning af planer til PlansystemDk. Den administrative information henvender sig til Den Tekniske Direktør, Ledere af Byggeafdelingen og Medarbejdere med ansvar for ESR.

Med den digitale tinglysning bliver de gamle tingbøger og papirdokuementer erstattet af et digitalt system, hvor tinglysning foretages på www.tinglysning.dk med digital signatur. Når e-tinglysningen går i luften den 8. september 2009 ændres de kommunale opgave ift. adkomstdokumenter (skøder, skifteretsattest m.v.) og ajourføring af ESR.

Kommunen vil ikke længere modtage skøder på papir til skødepåtegning forud for tinglysningen. Dermed vil Kommunen heller ikke længere få data til indlæggelse i ESR forud for tinglysningen, som i dag, hvor data modtages i forbindelse med skødepåtegningen. Fremover vil kommunen modtage informationer om ejerskifte mv. via KMD’s løsning Structura Ejer.

Den digitale tinglysning sender de tinglyste digitale anmeldelser til KMD, der sørger for at disse tilgår rette kommune via Structura Ejer. Den kommunale del vil herefter bestå i at sagsbehandle oplysningerne til indlæggelse i ESR. KMD har udarbejdet vedlagte korte vejledning i de ændrede procedurer for indlæggelse i ESR.

Derudover henvises til KMD’s hjemmeside og kundeservice for yderligere information og vejledning om systemet Structura Ejer.

Evt. problemer med information fra e-tinglysningen

Skulle der være problemer med de data, kommunen modtager fra e-tinglysningen til ajourføring af ESR skal kommunen kontakte Tinglysningsretten, der skal tage sig af fejlbehæftede data. Henvendelse skal ske med e-mail til adressen: e-tl-002@domstol.dk. Problemerne kan f.eks. være manglende oplysninger, der er nødvendige for ajourføring i ESR.

Bortfald af kommunal kontrol ved salg af landbrugsejendomme

Når den kommunale skødepåtegning bortfalder, bortfalder også den kontrol, som kommunen har været ansvarlig for ved handel med landbrugsejendomme. Efter 8. september 2009 skal kommunen således ikke længere kontrollere og attestere erklæringer om landbrugslovens erhvervelsesregler. Denne kontrol erstattes med en kvittering fra FødevareErhverv til Tinglysningsretten, om at der er indsendt en erklæring til FødevareErhverv om landbrugslovens erhvervelsesregler. 

Øvrige konsekvenser

Ifølge cirkulære nr. 68 af 6. september 2006 skal alle gældende lokalplaner, kommuneplaner (med tilhørende rammer, tillæg og strategier) samt zonekort være indberettet til PlansystemDK samtidig med, at den elektroniske tingbog sættes i drift. 

Det betyder, at efter den 8. september skal lokalplaner ikke længere tinglyses. Indberetningen til PlansystemDK opfylder hermed alle krav om indberetning af planer til staten.

Ikke indberettede planer i PlansystemDK skal aflyses i Tingbogen.

Der er flere kommunale konsekvenser af indførelse af digital tinglysning. Der henvises derfor også til  huskeliste om digital tinglysning, udsendt med administrativ information  den 31. juli. 2009. Informationen beskriver en række vigtige opgaver, som kommunerne skal have på plads, inden den digitale tinglysning træder i kraft tirsdag den 8. september 2009. 

Yderligere information om

Kontaktperson i KL

Yderligere information om denne information kan rettes til konsulent Gitte Stampe Jochimsen på 33 70 37 73 og gsj@kl.dk eller Vicekontorchef Pia Færch på 33 70 31 11 og pah@kl.dk  






KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes