Jens Stenbæk (V), formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg, har skrevet en arktikel til magasinet Statsindkøb om grønne indkøb i kommunerne.
Grønne indkøb er de seneste år kommet længere op på dagsordenen i kommunerne. Kommunerne er generelt blevet mere bevidste om deres ansvar for miljøet, når de køber ind. Det er blandt andet sket, i takt med at kommunerne gør stadig mere for at komme klimaproblemet til livs.
Men der er desværre fortsat en række barrierer for grønnere indkøb i kommunerne. En af dem er, at markedet for energi- og mijløvenlige varer og tjenesteydelser er svært at gennemskue, og at der således kræves kompetente indkøbere med et stort overblik. Dette er dog ikke nok i sig selv. Politisk ejerskab og ledelsesmæssig opbakning er også en vigtig forudsætning. Endelig må vi erkende, at økonomien ofte i sidste ende viser sig at være den største barriere - og en barriere, som det er svært at hamle op med trods de bedste intentioner.
Artiklen kan downloades til højre.