Indhold

06.12.17 12:18

Undervisnings- og rådgivningsprogram i omsorgstandplejen

I Gladsaxe Kommune har man indført et treårigt undervisnings- og rådgivningsprogram i omsorgstandplejen med henblik på at forbedre tandsundheden hos beboerne på kommunens seniorcentre og dermed forebygge lungeinfektioner og forbedre ernæringstilstanden og livskvaliteten for målgruppen.

Formål med projektet/tiltaget
Formålet med det treårige undervisnings- og rådgivningsprogram på kommunens seniorcentre er:

  • At der kommer større fokus på mund- og tandpleje som en del af den daglige personlige pleje
  • At flere ikke-selvhjulpne beboere modtager hjælp til daglig mund- og tandpleje
  • At personalet kan genkende en sund mund og de hyppigst forekommende sygdomme i munden
  • At beboerne ikke bliver syge af infektioner, forårsaget af dårlig mund- og tandhygiejne

Målgruppe
Borgere som er i målgruppen for at modtage omsorgstandpleje med primært fokus på borgere på seniorcentrene. 

Indhold
Der er ansat en tandplejer i forbindelse med projektet, som:

  • Screener og tildeler alle beboerne på kommunens seniorcentre en status (rød, gul, grøn, blå), der også angiver, hvornår det næste opfølgende besøg skal afholdes
  • Hjælper medarbejderne med at udarbejde relevante mundplejehandleplaner for beboerne
  • Underviser plejepersonalet i, hvordan en sund mund og hyppigst forekommende sygdomme i munden ser ud
  • Giver plejepersonalet instruktioner i mundpleje og tandbørstning ud fra den enkelte beboers behov

Effekt
Projektet evalueres løbende og afsluttes med en endelig screening ultimo 2018

Midtvejsstatus har vist, at andelen af borgere som har en god mundsundhed er forøget, og det samme gælder andelen af borgere, som har lettere problemer. Andelen af borgere som har alvorlige problemer med mundsundheden er faldet væsentligt fra 38% til 12%.

Organisering
Organiseret i Træning- og Plejeafdelingen

Finansiering
Der er afsat 400.000kr. til indsatsen i hvert af årene 2016-19.

Kontakt
Anne Skjoldan
Vicekontorchef
Mail: sofasp@gladsaxe.dk
Tlf. 39575526

 

Se også

Annonce

Annonce

Annonce