Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

15.05.09 07:00

Ændret den 31.05.09

Sygehusene presser kommunerne med flere og nye opgaver

”Kortere indlæggelsestider og flere ambulante behandlinger presser kommunerne med nye og flere opgaver. Og kommunerne har ikke fået kompensation i form af bedre økonomi." Sådan lyder meldingen fra Tove Larsen, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg, i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten "Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling", som Dansk Sundhedsinstitut har udarbejdet for KL.

"Regeringen satser enøjet på udviklingen af sygehusene. Det er forkert, da kommunerne er en væsentlig forudsætning for, at danskerne får et velfungerende sundhedsvæsen, hvor der er sammenhæng for den enkelte både før, under og efter behandling," fortsætter Tove Larsen.

”Den kommunale hjemmesygepleje har fået nye kliniske opgaver omkring medicinering, sårpleje og klargøring af borgerne til operationer. Det var opgaver, der tidligere lå på sygehusene, men som nu varetages af kommunerne som konsekvens af kortere indlæggelsestider,” siger Tove Larsen.

”De langt flere ambulante behandlinger, hvor borgeren ikke indlægges, men behandles og hjemsendes samme dag, giver hjemmesygeplejen flere opgaver. Det er især ændringer i medicineringen af borgerne inden behandling samt koordinering af, hvornår borgeren skal undersøges samt i forhold til transport,” fortsætter Tove Larsen.

”Det som jeg især hæfter mig ved er, at rapporten konkluderer, at borgerne har brug for meget mere information, vejledning og psykisk støtte, når de kommer hjem fra sygehusene. Det går nu så stærkt, at information og indtryk ikke når at bundfælde sig hos den enkelte borger under forløbet på sygehusene. Det er så hjemmesygeplejerskens opgave at gøre dette arbejde, som der ikke længere er tid til på sygehusene,” uddyber Tove Larsen.

”Jeg er helt med på, at specialisering og centralisering af sygehusene er en fornuftig udvikling i forhold til at højne kvaliteten af behandlingen. Kæden springer bare af, når regeringen ikke også investerer i det kommunale sundhedsvæsen, som tydeligvis får nye og flere opgaver som konsekvens af udviklingen på sygehusene. Derfor vil KL også bringe dette tema op i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen,” siger Tove Larsen.

Yderligere information kan fås hos:

Chefkonsulent Steen Rank Petersen, tlf. 2987 3078, e-mail: srp@kl.dk

Annonce

Annonce

Annonce

Tilmeld

Få Danmarks bedste kommunale nyheder i din indbakke dagligt

Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
tlf. 3370 3370
email kl@kl.dk
Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes