Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

31.01.12 20:30

Stafetten: Sygeplejersker kan og vil løfte kvaliteten i kommunerne

Stafetten: Sygeplejersker kan og vil løfte kvaliteten i kommunerne
Det giver mening at tilrettelægge indsatsen, så den matcher lokale behov. Og det er en naturlig konsekvens af udviklingen på sygehusene, at det nære sundhedsvæsen får en større rolle, skriver Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd i sit indlæg om det nære sundhedsvæsen. Følg stafetten her på kl.dk.

Af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

Se også

Tak til Henrik Dibbern (PLO) for stafetten og for spørgsmålet om, hvordan sygeplejersker kan bidrage til at løfte det sundhedsfaglige niveau i kommunerne.

Henrik Dibbern skriver, at almen praksis og kommunerne skal udgøre en meget stærk alliance til gavn for patienter og borgere. Det, synes jeg, er et meget nødvendigt og helt rigtigt budskab, som vi bakker fuldt op om.

Og nu til spørgsmålet. Sygeplejersker kan og vil løfte kvaliteten i kommunerne. Og vi glæder os til at samarbejde med KL og kommunerne om den helt nødvendige oprustning. For jeg er enig med Henrik Dibbern i, at det nære samfund er en god ramme for at styrke sundheden. Det giver mening at tilrettelægge indsatsen, så den matcher lokale behov. Og det er en naturlig konsekvens af udviklingen på sygehusene, at det nære sundhedsvæsen får en større rolle. Derfor har Dansk Sygeplejeråd fra starten haft store forventninger til kommunernes nye rolle.

Fem år efter strukturreformen er vores forventninger intakte – men ikke fuldt indfriede. Tempoet i kommunerne står ikke mål med tempoet i det specialiserede sundhedsvæsen. Gabet mellem et sygehusvæsen med få akutsygehuse og korte indlæggelser på den ene side og det nære sundhedsvæsen på den anden side bliver større. Det er dyrt – både for borgerne og for samfundsøkonomien.

Gabet er ikke alene kommunernes ansvar. Det vil være for letkøbt at påstå, at gabet alene skyldes kortsigtet politik i kommunerne, kassetænkning og manglende tiltro til, at indlæggelser kan forebygges. Det vil også være en god ide, hvis regionerne stiller specialiserede kompetencer til rådighed, selvom borgerne er kommet hjem. Men uanset hvor ansvaret ligger, så er der kun en vej frem: Fuldt fart på samarbejdet om og udviklingen af de nære sundhedstilbud.

Når jeg besøger kommuner og sygehuse, møder jeg mange sygeplejersker, som er i fuld gang med at udvikle bedre sundhedstilbud. Men jeg hører også om mange uhensigtsmæssige forløb. Ældre bliver først udsat for forvirrende og opslidende transport til et fjerntliggende akutsygehus. Derefter bliver de udsat for et mindst lige så forvirrende og opslidende ophold på en overfyldt medicinsk afdeling. Selvom de måske kun har en ukompliceret tilstand som dehydrering eller en urinvejsinfektion. Sådan et forløb skal tages i opløbet eller håndteres lokalt – enten i borgerens eget hjem, i plejeboligen eller i en kommunal akutenhed. Hvis det skal lykkes, er det afgørende, at kommunerne opruster såvel kompetencer som de nære sundhedstilbud.

Se også

Et oplagt sted at starte er i plejeboligerne. Her bor nogle af de svageste ældre, men her er ofte ingen sygeplejersker. Jeg kan fuldt ud forstå, at en vagtlæge eller en praktiserende læge indlægger en svækket borger, hvis der ikke er personale, som kan tage ansvar for at observere og behandle patienten. Men det er en dyr løsning, og den bliver endnu dyrere, når kommunerne skal betale mere for hver indlæggelse. Derfor er der behov for sygeplejersker døgnet rundt i alle plejeboliger, og der skal være akutte tilbud til de borgere, som ikke bor i en plejebolig. Og så skal borgere, der har fået en kronisk sygdom have et rehabiliteringstilbud, som giver borgerne styrke til at mestre egen sygdom og sundhed – og som rækker langt ud over fysik genoptræning.

Der er naturligvis også behov for at forebygge, at borgerne overhovedet bliver syge. Her ligger gevinsten mange år ude i fremtiden – men stærkt, politisk lederskab handler om at tage ansvar for fremtidens udfordringer. Derfor skal kommunerne tænke sundhed ind overalt – i daginstitutionerne, i folkeskolerne, i jobcentre, i den fysiske planlægning og så videre. Et godt sted at starte er ved børnene, og vi ser frem til, at alle kommuner vil sørge for, at Forebyggelseskommissionens anbefaling om, at sundhedsplejerskerne overtager 3-års børneundersøgelsen, bliver realiseret. For det er i barndommen, sporene for et sundt liv bliver lagt, og der er allerede i flere kommuner gode resultater af indsatsen.

Det sidste forslag kræver, at politikerne på Christiansborg spiller med. Derfor er jeg glad for at kunne sende stafetten videre til Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde med spørgsmålet om, hvordan politikerne på Christiansborg kan understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Se også

Læs næste indlæg i stafetten fra Sophie Løhde, sundhedsordfører i Venstre, 14. februar.

Læs tidligere indlæg i stafetten her

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes