Kommunerne overtog i 2007 en række tilbud og personale fra de gamle amter. Disse kompetencer har kommunerne bygget videre på, så fx en borger med hjerneskade udover genoptræning også kan få støtte til at bevare sin kontakt til arbejdsmarkedet. Specialviden er nu der, hvor der er brug for den: i kommunerne.
”Spørgsmålet og udfordringen er ikke så meget specialisering versus afspecialisering. Det er et spørgsmål om, at kommunerne med overtagelse og oprettelse af egne tilbud er blevet i stand til i langt højere grad at sikre en hurtig, intensiv og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats,” Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, som en kommentar til Danske Regioners kritik af den kommunale indsats på området med bl.a. hjerneskadede og borgere med tale-, syns- og hørehandicap.
”Støtten til borgere med handicap er anderledes, end hvis man skal have opereret en hofte og så kan udskrives efter tre dage. Kommunerne tilbyder indsatser overfor en sårbar gruppe af borgere, der har behov for at få hjælp til fx at afklare forsørgelsesgrundlag, indretning af bolig, taletræning og hurtig inklusion i det nære samfund. Derfor giver det ikke mening bare at overføre sygehusenes specialiseringslogik og tro, at det er vejen frem til at sikre kvaliteten i indsatsen,” siger Anny Winther.
Kommunerne er stadig i gang med at videreudvikle tilbuddene. Men indtil videre har det vist sig, at der i dag fx er flere borgere med hjerneskade, der får et rehabiliteringstilbud.
”Vi vil dog gerne se på, hvorvidt der på forskellige specialområder er brug for tiltag til at fastholde en særlig specialiseret viden fx ift. kommunikationscentrene. Det må bare ikke gøre tilbuddene ringere for borgerne, og der skal være incitamenter til fortsat at udvikle hjælpen så tæt på borgerne som muligt,” siger Anny Winther.
”Ifølge Sundhedsstyrelsens egne anbefalinger er der evidens for, at de sociale, kognitive, fysiske og psykiske funktioner trænes bedst i de omgivelser, man skal vende tilbage til. Derfor må det undre, når Danske Regioner holder fast i værdien af lange ophold på en døgninstitution langt væk fra borgerens familie og hverdagsliv,” siger hun.
”Regionerne vil tilsyneladende ikke anerkende, at de nye kommuner efter reformen er blevet større og selv kan give eller købe genoptræning og rehabilitering i en helt anden målestok og kvalitet end før reformen. Samtidig er der etableret et landsdækkende vidensnetværk, VISO, som skal sikre, at kommunerne løbende kan trække på specialviden. En mulighed, som ikke var til stede før kommunalreformen, hvor meget specialviden levede sit eget liv i en meget afgrænset cirkel. Kommunerne har dermed mere aktivt arbejdende viden end nogensinde,” siger Anny Winther.
Fakta
|
|
Rambøll Management lavede i 2010 en undersøgelse af kommunikationsområdet (tale-, syns- og hørehandicappede) for det daværende Indenrigs- og Socialministerie.
Den undersøgelse gav ikke anledning til kritik af kommunernes indsatser på området.
Ministeriet omtalte undersøgelsens resultater således:
”Rapporten viser, at kommunerne i stigende grad selv tilbyder specialiserede ydelser på de områder, hvor kommunerne finder, at de har kompetencer og ekspertise til at varetage opgaverne selv, dvs. områder, der direkte kan integreres med eksisterende opgaver og medarbejderkompetencer. Denne udvikling ses på kommunikationsområdet for børn og dele af hjælpemiddelområdet, nemlig mobilitetsområdet (boligindretning, indretning af handicapbiler, kørestole og siddestillingsanalyser)…” Læs mere her.
|