Indhold

03.01.18 10:39

Rigtige visioner i nyt sundhedsudspil fra regeringen

Rigtige visioner i nyt sundhedsudspil fra regeringen

"Regeringens sundhedsudspil er et skridt på vejen, men det indfrier ikke visionen om, at flere sundhedsopgaver skal løses i borgerens nære miljø," siger KL's formand Martin Damm. Foto: Rie Neuchs

Det nære sundhedsvæsen skal styrkes, så flere borgere kan blive behandlet i deres nærmiljø. KL’s formand glæder sig over, at nyt regeringsudspil bekender sig til visionerne om et stærkt nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Men han håber på mere ambitiøse forslag i det nye år.

Regeringen præsenterede kort før nytår et nyt sundhedsudspil, som følger op på anbefalingerne fra udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

”Jeg vil særligt kvittere for, at regeringen vil bede Sundhedsstyrelsen tage initiativ til en kvalitetsplan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det er noget, vi i KL længe har efterspurgt. Senest i vores udspil "Styrk det nære sundhedsvæsen" fra december sidste år. Vi mener dog, at en plan også aktivt skal forholde sig til, hvordan flere opgaver fremover kan varetages i det nære sundhedsvæsen af kommuner og praktiserende læger,” siger KL’s formand Martin Damm.

Han kvitterer samtidig for, at regeringen nu endelig udmønter dele af de midler, som den tidligere regering afsatte til sundheds- og lægehuse, da der i den grad er brug for tiltag, der kan knytte lægerne tættere til kommunerne.

Håber på mere i posen

KL’s formand ærgrer sig dog over, at regeringens udspil alene forholder sig snævert til de anbefalinger, som udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen præsenterede før sommer.

”De anbefalinger mente sundhedsministeren selv ikke var tilstrækkelige, og vi havde derfor håbet, at ministeren havde større ambitioner. Eksempelvis præsenterede hun i sensommeren tanker om at flytte behandling for 4 mia. kr. fra sygehuse til kommuner og almen praksis. Men med den seneste finanslov har regeringen alene afsat 845 mio. kr. over de næste fire år,” siger Martin Damm og fortsætter:

”Det er et skridt på vejen, men det indfrier ikke visionen om, at flere sundhedsopgaver skal løses i borgerens nære miljø. Vi bliver nødt til at forholde os til, at de nye supersygehuse ikke er gearet til at håndtere det stigende antal af ældre borgere og borgere med kronisk sygdom. Og at kommunerne har rigtig gode muligheder for et mere varigt og helhedsorienteret samarbejde med borgeren. Derfor har vi brug for en plan for, hvordan det nære sundhedsvæsen løfter en større del af sundhedsopgaven – og at ændringerne dermed kommer til at ske både aftalt og planlagt. Så jeg er spændt på, om regeringen har mere i posen her i det nye år.”

Ansvaret for misbrugsbehandlingen ligger rigtigt i kommunerne

Kun på et enkelt område foreslår regeringen opgaveflytning – fra kommunerne til regionerne – nemlig at ændre ansvarsfordelingen for misbrugsbehandlingen for mennesker med psykiske lidelser (såkaldte dobbeltbelastede borgere). KL’s formand er slår fast, at rusmiddelbehandlingen generelt ligger rigtigt i kommunerne.

”Det er i kommunerne, der kan skabes sammenhæng på tværs for den brede målgruppe af borgere med misbrug. Men når det er sagt, så er vi villige til at se på, om ansvaret for en mindre afgrænset gruppe af borgere med så svære kroniske psykiske lidelser, at de står i vejen for misbrugsbehandlingen, kan placeres i regionen. Det, at de kan modtage behandling ét sted, kan måske medvirke til, at de rent faktisk kommer i behandling – især psykiatrisk behandling,” siger KL-formanden.

Se også

Annonce

Annonce

Annonce