Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

21.09.10 08:47

Rapport om specialsygehuse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nedsatte i slutningen af 2009 en arbejdsgruppe, som skulle afdække ansvarsforholdet for tilbud om behandling ved de foreningsejede specialsygehuse. Rapporten er nu blevet lagt ud på ministeriet hjemmeside. Der er ikke blevet taget centralt stilling til rapportens anbefalinger. Alligevel mener KL, at kommunerne godt kan have gavn af rapportens afdækning.

Specialsygehusene omfatter bl.a. sygehuse, der varetager et tværfagligt og sammenhængende behandlings- og rehabiliteringstilbud til patienter med kroniske sygdomme. Siden reformen i 2007 har der været problemer med snitfladen og ansvarsfordelingen ift. de opgaver, som de foreningsejede specialsygehuse udfører. Med reformen forblev de private (foreningsejede) specialsygehus en regional sygehusopgave, selvom nogle af specialsygehuse bl.a. udfører genoptræning. Nogle af specialsygehusene har mange patienter på ventelisten, fordi antallet af henvisninger til sygehusene i de senere år er steget.  

Regioner og kommuner har udover fritvalgsrammen mulighed for at henvise patienter til specialsygehusene. Snitfladeproblemerne gælder især for de specialsygehuse, som leverer ydelser, som bl.a. inkluderer (genop)træning. Rapporten foretager en afdækning af de enkelte specialsygehus og de ydelser, de udfører og kommer med anbefalinger til, hvordan specialsygehusenes ydelser bedst indpasses i det øvrige sundhedsvæsens opgavefordeling, samt for henvisningsreglerne hertil.  

Arbejdsgruppens overordnede konklusion er, at specialsygehusene tilbyder intensive multidiciplinære behandlings- og rehabiliteringsforløb. Disse forløb indeholder både opgaver, som kommunerne er ansvarlige for, og opgaver, som regionerne er ansvarlige for. Derfor er det ikke umiddelbart muligt at placere ansvaret som enten regionalt eller kommunalt.

Yderligere materiale

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes