KL har udarbejdet en oversigt over 25 kommuners sundhedspolitik. KRAM-faktorerne udgør stadig de primære indsatsområder i kommunerne. Hvad angår målgrupper lægges størst vægt på børn og unge, men også kronisk syge og socialt udsatte får en plads i de kommunale sundhedspolitikker.
Siden kommunerne i 2007 overtog hovedansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme, har stort set alle kommuner udarbejdet deres egen sundhedspolitik. En undersøgelse af 25 nyere sundhedspolitikker viser, at KRAM-faktorerne - kost, rygning, alkohol og motion, stadig er blandt de mest fremhævede indsatsområder i de kommunale sundhedspolitikker. Således anerkendes også disse faktorers sammenhæng med forekomsten af kroniske sygdomme. Herudover har mental sundhed en central plads i sundhedspolitikkerne, særligt hvad angår børns trivsel. Flere kommuner fremhæver ligeledes nødvendigheden af at forebygge den sociale ulighed i sundhed.
Sundhedspolitikkerne har alle kommunens borgere som målgruppe, men særligt børn og unge fremhæves. For børn er KRAM-faktorerne, og i særdeleshed motion, det hyppigst nævnte indsatsområde, mens der for unge er større fokus på alkohol, stofmisbrug, seksuel sundhed og rygning.
Også kronisk syge og socialt udsatte får en plads i de kommunale sundhedspolitikker. For kronisk syge fremhæves vigtigheden af et sammenhængende patientforløb af god kvalitet, mens KRAM-faktorerne er fokusområdet for de socialt udsatte.
I 12 ud af de 25 undersøgte sundhedspolitikker fremlægges konkrete og målbare målsætninger for kommunen. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem målsætninger omkring den fremtidige andel af f.eks. daglige rygere eller borgere med usunde vaner, eller gennem ønsker om en forbedret sundhedsprofil.