Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

08.12.11 09:12

Konference om trygt natteliv

Konference om trygt natteliv

Konflikthåndtering, samarbejde og alkoholpolitikker er på dagsordenen i projektet "Ansvarlig udskænkning", hvor ni kommuner har arbejdet med at styrke den alkoholpolitiske indsats og mindske vold, narko og utryghed i nattelivet.

I Bornholms Regionskommune holder de kurser for de lokale restauratører for at sætte fokus på at begrænse udskænkning til allerede påvirkede gæster. Samtidig er der på øens beværtninger fokus på at begrænse antallet af unge under 18 år, der bliver lukket ind.

I Kalundborg Kommune har man iværksat møder mellem blandt andre beværtninger, pizzeriaer, campingpladser, ungdomsuddannelser, foreninger, politi og kommunen for at sætte fokus på udskænkning i nattelivet og samtidig styrke samarbejdet mellem nattelivets parter. Derudover afholder kommunen kurser i konflikthåndtering.

Det er blot to eksempler på kommuner, der arbejder med Sundhedsstyrelsens projekt ”Ansvarlig udskænkning”, hvor ni kommuner landet over forsøger at styrke den alkoholpolitiske indsats.

Torsdag afholder Sundhedsstyrelsen med bidrag fra KL konferencen ”Ansvarlig udskænkning – en fælles vej til et trygt natteliv.” Her er nogle af budskaberne bl.a., at man skal rykke lukketiden frem fra klokken 04 til 02 om natten og stille krav i restaurationsplanen om at begrænse hård udskænkning.

”Kommunen har ansvaret for den forebyggende indsats på alkoholområdet overfor unge. ”Ansvarlig udskænkning” er et instrument i kommunernes arbejde med alkoholforebyggelse, men også til fx at mindske vold og til at sikre, at der er færre unge under 18 år, der får en social sag pga. vold eller hærværk. Fordelene er mange,” siger kontorchef, Peter Kjærsgaard Pedersen.

”Det er vigtigt med en tæt dialog med politi og restauratører. Kommunerne, der har arbejdet med projektet, har gode erfaringer med at sætte fokus på problemstillingen og skabe dialog, så vi sammen får et tryggere natteliv. Det er erfaringer, som andre kommuner nu kan bygge videre på,” siger Peter Kjærsgaard Pedersen.

Læs mere om projektet og konferencen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

For yderligere information kontakt konsulent i KL, Rafai Atia, tlf. 3370 3486 eller mail raf@kl.dk

 

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes