Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

19.06.12 10:06

Kommuner samarbejder om rehabilitering efter kræft

Kommuner samarbejder om rehabilitering efter kræft
Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner er som de første i landet gået sammen i et tværkommunalt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om rehabilitering af kræftpatienter.

Formålet er at give kræftramte bedre muligheder for at få hjælp til at komme tilbage til hverdagen via genoptræning, træningshold og andre aktiviteter - fx individuelle tilbud om rygeafvænning, kostvejledning og anden rådgivning.

Se også

”Vi tror, det her vil blive et rigtig godt tilbud til de kræftramte borgere i alle tre kommuner. Det handler om at se deres sygdomsforløb i et helhedsperspektiv i stedet for, at Kræftens Bekæmpelse står for information og vejledning, mens kommunen står for træning,” siger leder af Træningsenheden i Lyngby-Taarbæk Kommune, Marianne Thomasen.

Hun tilføjer, at det bliver mere fleksibelt for den enkelte borger, hvilke tilbud han eller hun vil benytte sig af, i og med der oprettes hold i alle tre kommuner. ”Borgeren kan hoppe ind i det, der passer bedst ind, og det håber vi, at folk vil opleve som mere fleksibelt,” siger Marianne Thomasen.

Stort skridt fremad
Ifølge Laila Walther, der er chef for patientstøtteafdelingen i Kræftens Bekæmpelse, er samarbejdet et stort skridt fremad for rehabiliteringen i Danmark.

”Rehabilitering er ofte forudsætningen for, at det lykkes at give kræftpatienter kontrol over eget liv og lære at leve med de forandringer, en kræftdiagnose giver. Det er første gang, tre kommuner på denne måde går sammen om at løfte denne opgave, men håbet er, at andre kommuner vil følge efter. Det kræver et vist befolkningsgrundlag at kunne give den enkelte det bedste tilbud, så det er den rette vej at gå”, siger Laila Walther.

Hun roser det nye tilbud for at dække alle krav og faglige standarder i det nationale ’forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft’, som er en del af kræftplan III.

Tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse har været med i udviklingen af rehabiliteringstilbuddet og vil også i de kommende år indgå i et tæt samarbejde med de tre kommuner. Blandt andet med rådgivning af kræftpatienter inden for de fire områder: Kost, bevægelse, søvn og mentale ressourcer.

Derudover vil Kræftens Bekæmpelse bidrage med kompetenceudvikling af de ansatte og med frivillige, der blandt andet skal fungere som værter ved cafetilbud. På længere sigt er det dog tanken, at de tre kommuner overtager også de opgaver, der i dag løftes af Kræftens Bekæmpelse, fx i forhold til information og vejledning af kræftramte.       

Der er årligt ca. 1150 mennesker, der rammes af kræft i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Ca. halvdelen vil have brug for rehabilitering, vurderer Kræftens Bekæmpelse.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes