Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

03.04.07 08:10

Ændret den 31.05.09

KL hilser aftale om fysioterapi velkommen

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om vederlagsfri fysioterapi. Aftalen betyder, at ansvaret for ordningen flyttes til kommunerne pr. 1. januar 2008.

- KL har længe peget på, at ansvaret for vederlagsfri fysioterapi med fordel kunne flyttes til kommunerne. Vi løser i forvejen mange opgaver på træningsområdet og har endda fået nye i forbindelse med kommunalreformen, så vores muligheder for at give den sammenhæng i tilbuddet, som er så afgørende for borgerne, vil nu blive endnu bedre, siger formanden for KL´s social- og sundhedsudvalg, Tove Larsen. 

- KL bemærker samtidig, at der i kølvandet på aftalen skal ske en kulegravning af den nuværende ordning. Det vil vi gerne bidrage aktivt til, så vi sammen med handicaporganisationerne, Danske Fysioterapeuter og andre gode kræfter i fællesskab kan få indrettet tilbuddet på en god måde i fremtiden, siger Tove Larsen.

Aftalen betyder også en udvidelse af ordningen, så den omfatter "personer med sygdomme, som indebærer et forudsigeligt tab af funktionsevner, og for hvilke det kan være vigtigt at indlede fysioterapi tidligt for at forhale forringelse af funktionsevnen", som det fremgår af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Yderligere oplysninger hos kommunikationschef Steen Dahl Pedersen på 3370-3333.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes