Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

27.08.12 15:33

Høringssvar om nationale kliniske retningslinjer for slidgigt i knæet

Sundhedsstyrelsen har sendt udkast til nationale kliniske retningslinjer og visitationsretningslinjer for slidgigt i knæet (knæartrose) i høring. KL er i sit høringssvar positiv overfor retningslinjerne.

Retningslinjerne fokuserer primært på, hvilken behandling, der er relevant i forhold til lidelsen. Kommunernes rolle er derfor i sagens natur ikke fremtrædende. Det er imidlertid positivt, at retningslinjerne nævner, at nogle kommuner har tilbud i medfør af sundhedslovens § 119, som kan være relevante for patientgruppen. KL påpeger i sit høringssvar, at almen praksis ansvar for at henvise til disse tilbud bør tydeliggøres.  

Desuden påpeger KL, at retningslinjerne bør understøtte, at der ikke udarbejdes en genoptræningsplan til knæartrosepatienter, som har været henvist af egen læge til diagnosticering i sygehusenes ambulatorier, og hvor det vurderes at træning vil være første intervention. Det er en praksis, som eksisterer i et vist omfang i dag. Disse patienter bør af egen læge henvises direkte til primært privatpraktiserende fysioterapeuter eller til kommunen, hvis denne har et tilbud i medfør af §119. 

Se KL’s høringssvar nedenfor.

Yderligere materiale

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes