Indhold

01.01.18 11:00

Hjernen på sporet

Greve Kommune har som følge af projektet fået etableret en organisering om det tværfaglige samarbejde. Alle indsatser for senhjerneskadede bliver nu koordineret i et såkaldt koordineringsteam, der sikrer et tværfagligt rehabiliteringsforløb og systematisk opfølgning på forløbet.

Formål med projektet/tiltaget
At udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde om indsatsen for borgere med erhvervet senhjerneskade.

Målgruppe
Personer med erhvervet senhjerneskade.

Indhold
Før projektet var indsatsen for målgruppen ikke formaliseret og bestemt af den enkelte fagpersons interesse, netværk, kompetencer mv. Som følge af projektet har Greve Kommune nu fået etableret en organisering om det tværfaglige samarbejde. Alle indsatser for senhjerneskadede bliver nu koordineret i et såkaldt koordineringsteam, der sikrer et tværfagligt rehabiliteringsforløb og systematisk opfølgning på forløbet.

Effekt

  • Det tværfaglige og koordinerende samarbejde er blevet udviklet, implementeret og en del af driften.
  • Der arbejdes nu med fælles mål for borgeren.
  • Borgerne afsluttes i højere grad end tidligere med en plan for det videre forløb.
  • Kompetenceudviklingen i projektet har betydet, at kommunen på de fleste fagområder kan tilbyde hjerneskadede borgere indsatser på et avanceret niveau.
  • Den øgede kompetence på områder har betydet, at Greve Kommune har kunne udvikle lokale tilbud til målgruppen, hvorved indsatsen kan gives i borgerens nærmiljø og derved skabe bedre muligheder for inddragelse af pårørende.

Organisering
Koordinationsteamet består af en fast repræsentant fra jobcentret, træningsenheden, visitationen i Center for Sundhed & Pleje og det specialiserede voksenområde. Den aktør i teamet med den største indsats i borgerforløbet har koordineringsansvaret. 

Borgere i målgruppen kan komme ind i den kommunale tværfaglige organisering via mange indgange – fx ifm. en genoptræningsplan fra sygehuset eller fra sygedagpengeindsatsen, hvor borgere med ’skjulte’ komplikationer af en senhjerneskade kan blive opsporet.

Finansiering
Projektet blev finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Efter overgangen til drift finansieres indsatsen af driftsbudgettet i de involverede centre i kommunen.

Kontakt
Benedicte Rostock, leder af træningsenheden, end@greve.dk, 4397 3415.

Se også

Annonce

Annonce

Annonce