Indhold

15.12.17 07:58

Fremtidssikring af indsatsen til ældre og kronikere kræver investeringer i det nære

Fremtidssikring af indsatsen til ældre og kronikere kræver investeringer i det nære

Nyt sundhedsindspark fra KL peger på, hvordan udflytningen af opgaver kan ske. Foto: KL

Flere borgere skal behandles i deres nærmiljø. Kommunerne har både kompetencerne og relevante tilbud, men der mangler en konkret national plan. Nyt sundhedsindspark fra KL peger på, hvad der skal til for at løse fremtidens efterspørgsel på sundhedsindsatser i det nære.

En fjerdedel af patienter med KOL og type 2-diabetes skal behandles lokalt. Dermed skal udgifter for 4 mia. kr. flyttes fra sygehusene og ud i det nære.

Sådan lød meldingen fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby kort efter sommerferien. Udmeldingen kom i kølvandet på afrapporteringen fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og er nu fulgt op af finansloven for 2018, hvor der frem mod 2021 er afsat i alt 845 mio. kr. til at understøtte en udflytning af opgaver til det nære sundhedsvæsen.

Nu præsenterer KL et nyt indspark til debatten om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som peger på, hvordan udflytningen af opgaver kan ske.

"Det er hverken godt for borgerne eller for samfundsøkonomien, når for mange borgere holdes på sygehusene. Vi skal undgå, at borgere bliver så syge, at de får brug for behandling på sygehusene. Det gør vi ved at forebygge deres sygdom eller håndtere den i nærmiljøet i tæt samspil med de tilbud, borgerne i forvejen møder hér. Kommunerne og de praktiserende læger kan derfor – vel at mærke i tæt samspil med specialisterne på sygehusene – løse en lang række sundhedsindsatser i borgeres nærmiljø," siger Thomas Adelskov, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg, og fortsætter:

"Derfor er det også rigtig set, at regeringen nu prioriterer et trecifret millionbeløb på finansloven til den nære sundhed."

En national plan – nu

En udbygning af det nære sundhedsvæsen kræver en national plan, lyder det i indsparket. Sundhedsstyrelsen skal derfor allerede i 2018 tegne linjerne for sundhedsvæsenet frem mod 2025.

"Hvilke opgaver for hvilke borgergrupper skal løses hvor. Det er det helt store spørgsmål, som vi længe har efterlyst en plan for. Skal vi for alvor rykke og sikre borgerne et sundhedsvæsen, der tager hånd om dem, skal Sundhedsstyrelsen levere den plan – og det allerede i 2018," siger Thomas Adelskov.

KL peger desuden på tre incitamenter i sundhedsvæsenet, som skal vendes 180 grader:

  • Almen praksis skal gøre brug af kommunernes tilbud, og kommunerne skal have adgang til rådgivning, fx gennem en kommunal 'trækningsret' på almen praksis – som man kender det fra Norge.
  • Den økonomiske styring af regionerne skal justeres, så sygehusene ikke har incitament til holde på unødig aktivitet for ældre medicinske patienter og ambulant aktivitet for borgere med kroniske sygdomme.
  • Sygehusene skal tilrettelægge deres rådgivning efter kommuners og almen praksis' behov. Det skal bl.a. ske ved, at kommuner får økonomi til at købe regional rådgivning efter lokale behov – modsat i dag, hvor det er regionerne, der får pengene fra starten.

Løsningen ligger i det nære

"Vi har brug for en fundamental anden måde at forstå og prioritere sundhedsvæsenet på. Vi skal have langt mere fokus på forebyggelse og på at møde borgerne med sundhedsindsatser, der hænger sammen med deres liv i nærmiljøet. Samtidig skal lægernes og sygehusenes ressourcer i langt højere grad gøre gavn i det nære," siger Thomas Adelskov og fortsætter:

”I kommunerne har vi de senere år forberedt os på den nye sundhedsvirkelighed med flere sundhedsfaglige medarbejdere, udbygning af rammerne og de rette tilbud, så vi er klar til et udvidet ansvar og flere opgaver. For løsningen på de kommende års pres på sundhedsvæsenet ligger uden tvivl i det nære. Nu afventer vi i spænding, hvordan regeringen til foråret som annonceret i finansloven vil sikre omstillingen af opgaver til det nære sundhedsvæsen."

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce