Indhold

12.02.18 09:10

Debatindlæg: Skaber sundhedsaftalerne nu den nødvendige klarhed om opgaven?

Debatindlæg: Skaber sundhedsaftalerne nu den nødvendige klarhed om opgaven?

Der er et kæmpe potentiale i at forankre flere indsatser i det nære sundhedsvæsen – ikke mindst for borgeren Foto: Colourbox.com

Det vil være et syvmileskridt fremad, hvis vi i det kommende sundhedsaftalesystem kan knæsætte klare principper for, hvad der skal være på plads, for at en opgave kan overdrages fra sygehus til kommune og almen praksis, skriver Thomas Adelskov i debatindlæg.

Af Thomas Adelskov. Formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg

På årets sidste dag offentliggjorde regeringen det første af to udspil om, hvordan vi styrker det nære sundhedsvæsen. Vi håber på mere bid i det næste og sætter vores lid til, at der er mere i posen, når regeringen til foråret præsenterer sin meget omtalte sammenhængsreform. Når det er sagt, så er fornyelsen af sundhedsaftalekonceptet både prisværdigt og efterspurgt i kommunerne.

Nye sundhedsaftaler med plads til politisk fokus

Der er rigtig god fornuft i at nytænke sundhedsaftalerne. Borgerens vej i sundhedsvæsenet ændrer sig markant i disse år. Nye teknologier og behandlingsformer gør, at behandlings- og rehabiliteringsforløb kan tilrettelægges fundamentalt anderledes. Blandt andet har det givet mulighed for, at borgerne oftere og oftere kan afslutte deres behandling i eget hjem.

Denne nye sundhedsvirkelighed skal selvfølgelig afspejles i de nationale rammer og i samarbejdet mellem sygehus, kommune og almen praksis. Derfor vil vi gerne kvittere for, at ministeriet har lyttet til behovet for, at der bliver plads til lokalt politisk fokus i de nye sundhedsaftaler. Det giver lokalt ejerskab og gør det lettere at indfri visionerne i aftalerne. Regioner og kommuner vil langt hellere sætte ind på helt centrale samarbejdsområder - og dér hvor det er svært – end at være bundet til at udvikle og sætte ind, hvor behovene ikke er.

Flot mål om mere integrerede samarbejder

Regeringen ønsker, at det nye sundhedsaftalesystem understøtter fælles løsninger for patientgrupper med forløb på tværs af sektorer.

Hvis målet skal blive til virkelighed, forudsætter det, at rammerne er klare, og at lovgivningen entydigt understøtter integrerede samarbejder. Det er desværre ikke helt tilfældet i dag – blandt andet i forhold til mulighederne for at dele data om patienten.

Kommunerne har længe efterlyst klare rammer omkring ansvars- og opgaveplacering, herunder planlagt flytning af opgaver til kommunerne. Der er et kæmpe potentiale i at forankre flere indsatser i det nære sundhedsvæsen – ikke mindst for borgeren. Men vi er langtfra i mål. Status er lige nu, at mens 90 procent af kommunerne varetager opgaver, der tidligere lå i sygehusregi, er det kun 70 procent, der har aftale med sygehus om opgaveoverdragelse på mindst ét område.  

Det vil være et syvmileskridt fremad, hvis vi i det kommende sundhedsaftalesystem kan knæsætte klare og entydige principper for, hvad der skal være på plads, for at en opgave kan overdrages fra sygehus til kommune og almen praksis. Det ville bidrage til at sikre et godt og frugtbart samarbejde med borgeren og mellem sektorer.

Konkret ser vi behov for at beskrive opgaven, der skal løftes fra sygehus og ud i det nære sundhedsvæsen, kompetencerne i kommune og almen praksis og muligheder for løbende kompetenceudvikling gennem adgang til specialister på sygehus.

Det handler også om at sikre, at det er klart hvilken læge, der har behandlingsansvaret for de borgere, der behandles i kommunalt regi – både af hensyn til patientsikkerheden og af hensyn til de medarbejdere, som har kontakten til borgeren. Endelig er der også brug for at sikre de rette økonomiske rammer, så kapaciteten i kommuner og almen praksis er på plads inden opgaven flytter.

På bølgelængde med regeringen

Jeg er ganske fortrøstningsfuld omkring, at vi nok skal nå i mål med det i de kommende sundhedsaftaler. For regeringen tilkendegiver netop i nytårets udspil, at "sundhedsaftalerne  desuden skal danne en tydelig ramme, der sikrer klare aftaler om samarbejde om for eksempel opgavefordeling og opgaveoverdragelse".

Og så er sundhedsaftalerne jo blot et blandt flere værktøjer til at skabe sammenhæng. Jeg ser også frem til drøftelser om regionernes rådgivning af kommuner og almen praksis, ligesom jeg er spændt på udkommet af det igangværende arbejde om mere fleksible rammer for, at det kommunale sundhedspersonale kan løse flere opgaver. 

***

Debatindlægget har været bragt i Altinget den 2. februar 2018.

Annonce

Annonce

Annonce