Indhold

09.02.17 09:25

Debatindlæg: Reducer presset på de medicinske afdelinger

Debatindlæg: Reducer presset på de medicinske afdelinger

Det er afgørende med en visionær og ambitiøs plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Foto: Rie Neuchs

En tidlig indsats over for borgerne skal reducere presset på de medicinske afdelinger, skriver Thomas Adelskov (S), formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg i et debatindlæg.

Af Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Et nyt år starter traditionen tro med, at medierne rapporterer om overbelægninger på sygehusenes medicinske afdelinger. Typisk forårsaget af en pågående influenzaepidemi, som ofte rammer skrøbelige ældre. Den politiske rygmarvsreaktion er hvert år den samme: Styrk kapaciteten på sygehusenes medicinske afdelinger. Det så vi senest sidste år, hvor Folketingets politiske partier blev enige om at afsætte 415 mio. kr. i en akutpakke til at styrke kapaciteten på netop de medicinske afdelinger. Og automatreaktionen har igen været fremme denne vinter.

Men er det virkelig det bedste, vi kan gøre for en meget skrøbelig gruppe af ældre borgere? Borgere, som ofte bliver konfuse af at være væk fra eget hjem, og som risikerer vægttab og yderligere tab af funktionsevne under indlæggelse?

Svaret er ja – vel at mærke i det øjeblik, borgeren indlægges akut, og hvor der er behov for sygehusets ekspertise.

Men svaret er også i mange tilfælde nej. For ofte går der en periode forud for den akutte indlæggelse, hvor en tidlig indsats fra kommune og almen praksis kan forebygge, at sygdommen udvikler sig dertil, hvor en akut indlæggelse er nødvendig.

SOSU-assistenter og –hjælpere i langt størstedelen af landets kommuner anvender værktøjer til tidlig opsporing af sygdom og begyndende funktionstab og arbejder systematisk med at følge op på de observationer om ældre borgeres velbefindende, de gør sig i borgerens hjem. Det er observationer, som hjemmesygeplejen sammen med borgerens egen læge reagerer på, så fx en luftvejsinfektion kan tages i opløbet, inden den bliver så behandlingskrævende, at det kræver en akut indlæggelse. En tidlig indsats reducerer således presset på de medicinske afdelinger.

Kommer ikke i mål uden national plan

En tidlig indsats er blot ét eksempel på, hvordan vi i det nære sundhedsvæsen kan aflaste sygehusvæsenet. Men også sygeplejefaglig fortsættelse af behandling, som er påbegyndt på sygehuset, er et område, mange kommuner arbejder målrettet med – typisk i regi af de kommunale akutfunktioner. Det kan være dialyse eller kemoterapi. Det er behandlinger, som er påbegyndt på sygehuset, og som afsluttes i kommunerne, og hvor behandlingsansvaret er forankret på sygehuset gennem hele behandlingsforløbet. Det afkorter liggetiderne på landets sygehuse og øger dermed også kapaciteten på fx de medicinske afdelinger.

Det giver rigtig god mening for borgeren og for samfundsøkonomien, hvis vi kan løse opgaverne på laveste, effektive omkostningsniveau. Men det kommer ikke af sig selv. Kommunerne er godt i gang, men vi er ikke i mål. Og vi kommer ikke i mål, uden at vi nationalt sætter os for at styrke det nære sundhedsvæsen. Derfor er det også afgørende med en visionær og ambitiøs plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Klarhed om hvem, hvor og hvad

Det skal være en plan, der giver klarhed omkring hvilke patientgrupper, der skal håndteres hvor og af hvem; en plan, der styrker kommunernes adgang til lægefaglig ekspertise fra almen praksis og sygehus; og en plan, der søsætter princippet om, at pengene følger opgaven, så vi har kompetencer og kapacitet til at løse de mange nye opgaver i kommunerne.

Sådan en ambitiøs plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som føres ud i livet, og som jævnligt genbesøges, vil gøre, at vi allerede om ganske få år kan slippe for at starte året med, at medierne rapporterer om overbelægninger på sygehusenes medicinske afdelinger.

***

Debatindlægget er bragt på Altinget Sundhed den 9. februar 2017

Se også

Annonce

Annonce

Annonce