Indhold

28.03.17 09:47

Debatindlæg: Forebyggelsen lever i bedste velgående i kommunerne

Debatindlæg: Forebyggelsen lever i bedste velgående i kommunerne

Vi har brug for en regimeskifte ift. forebyggelse, hvor vi bruger midlerne mere hensigtsmæssigt og stopper sygehusenes overproduktion af sundhedsydelser, skriver Thomas Adelskov. Foto: KL

Der er ikke behov for at puste liv i forebyggelsen, som Sophie Hæstorp mener. Der er nemlig allerede godt gang i den ude i kommunerne, skriver Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, i et debatindlæg.

Af Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp har med sit indlæg ”Sådan puster vi liv i forebyggelsen” givet sit bud på, hvordan man ”puster liv” i forebyggelsen. Men lad mig starte med at slå fast: Forebyggelsen lever i bedste velgående i kommunerne. Der er ingen grund til kunstigt åndedræt her!

Men jeg hilser bestemt invitationen til et øget samarbejde velkommen – for vi har brug for styrket fokus på forebyggelse i alle sektorer og nationalt.

Siden strukturreformen har kommunerne i den grad taget opgaven på sig. Sundhedsstyrelsen kalder det et tigerspring. Kommunerne er over en bred kam rigtig godt med på de helt centrale forebyggelsesområder som fx tobak, fysisk aktivitet og alkohol. Alle kommuner tilbyder eksempelvis rygestoptilbud til sine borgere generelt og til de borgere, som har en kronisk sygdom. Og langt de fleste kommuner har desuden særlige opsøgende og målrettede tilbud

Derudover har næsten alle kommuner både patientrettede forebyggelsestilbud til diabetes-, hjerte-kar-, KOL-, og kræftpatienter.  Så jeg kan altså ikke genkende Sophie Hæstorps beskrivelse af et hullet forebyggelseslandskab i kommunerne.

Den brede forebyggelse

Desværre er det rigtigt, at sygdom ofte vender den sociale ende nedad. Derfor giver det også rigtig god mening, at vi i kommunerne forebygger gennem den brede kontakt, vi i forvejen har til borgerne helt fra barnsben. Vi skal hele tiden styrke kvaliteten af vores indsatser for at undgå, at borgerne udvikler sygdomme. Det kræver, at vi fastholder vores arbejde med indsatser på tværs af alle forvaltningsområder i kommunen. Derudover er det ikke nok med rygestopkurser og andre initiativer, som retter sig mod den enkelte borger. Vi har også brug for at arbejde på det mere strukturelle plan.

Mange kommuner samarbejder allerede med arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, boligområder mv. og sørger for at være til stede der, hvor borgerne færdes. Men vi kunne godt bruge ekstra hjælp fra staten. Fx er det rigtig ærgerligt, at forslaget i Kræftplan IV om røgfri skoletid på alle ungdomsuddannelser for børn og unge under 18 år blev droppet i forbindelse med regeringsomdannelsen. For det nytter ikke kun at forebygge, når borgere først er blevet syge – vi skal også sikre sunde rammer for vores børn og unge - i familien, i de kommunale institutioner og i samfundet som helhed.

Brug for et regimeskifte

Sophie Hæstorp Andersen lægger stor vægt på de ældre og deres kroniske sygdomme. Og det er selvfølgelig også relevant at fokusere her. De kommende år byder på nogle helt åbenlyse udfordringer. Vi har brug for en regimeskifte, hvor vi bruger midlerne mere hensigtsmæssigt og stopper sygehusenes overproduktion af sundhedsydelser, som det enøjede fokus på meraktivitet har betydet. Og som bl.a. har den konsekvens, at mange kronisk syge – og i særdeleshed multisyge – oplever (for) mange ukoordinerede ambulante kontroller.

I stedet bør sygehusene skærpe fokus på rådgivningsforpligtelsen og i højere grad supporte kommunernes indsats. Derudover har vi brug for et større fokus på forebyggelse, når de ældre borgere er indlagt. Det er jo rigtig godt, at de bliver behandlet for deres sygdom, men de skal helst ikke, som det desværre ofte forekommer i dag, komme hjem fra sygehus med et betydeligt funktionstab, fordi de ikke er blevet mobiliseret under indlæggelsen.

En fordomsfri dialog om opgaveløsningen

Vi skal i det hele taget fokusere på at skabe et endnu stærkere samarbejde i det nære sundhedsvæsen, så der bliver mere klarhed om opgaver, kompetencer og gensidige forpligtelser mellem sektorerne. Det forudsætter en fordomsfri dialog om, hvor opgaverne løses bedst. Og at opgaver overdrages planlagt og velovervejet fra hospitalerne til kommunerne, modsat nu, hvor en stor del foregår ukoordineret uden konkrete aftaler.

Det er rigtig positivt, at regionerne melder sig på forebyggelsesbanen. Vi ser frem til, at de positive toner også udmønter sig i en bedre patientrettet forebyggelse, bedre samarbejde og en reel opbakning til de tiltag, der findes uden for sygehusene i kommunerne og i almen praksis.

***

Debatindlægget er bragt på Altinget den 28. marts 2017 som en reaktion på dette indlæg af Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand for Region Hovedstaden: http://www.altinget.dk/sundhed/artikel/haestorp-saadan-puster-vi-liv-i-forebyggelsen 

Annonce

Annonce

Annonce